Karsten Eckert holder mest af at sejle i sin gamle træfolkebåd, der til daglig ligger i Rungsted Havn. Foto: Morten Timm

Karsten Eckert holder mest af at sejle i sin gamle træfolkebåd, der til daglig ligger i Rungsted Havn. Foto: Morten Timm

Mennesket bag politikeren:

Mød Karsten Eckert fra Rungsted Listen

Af
Peter Klar

Hvad holder du mest af at lave i weekenden/når du har fri?
“Sejle i min gamle træfolkebåd, få styr på min have, vedligeholde mit hus og lave brænde.”

Hvad var dit livs største vendepunkt?
“Da mine børn kom til verden, tvillinger, hårdt arbejde, men livsbekræftende.”

Hvad er din dårligste vane?
“At jeg helst vil lave alting selv. Det er besværligt og tidskrævende, men også lærerigt.”

Hvilket karaktertræk holder du mest af ved dig selv?
“At jeg er stædig og vedholdende, ellers sad jeg ikke og svarede på disse spørgsmål, men kastede mig hen i sofaen og lod de andre tage sig af lokalpolitikken.”

Hvad har været dit livs største kulturoplevelse?
“At være til rock-koncert, hvor jeg hørte til den yngre del af publikum, nemlig koncert med Jerry Lee Lewis i Forum for nogle år siden. De bar ham nærmest ind på scenen – men ved klaveret tryllede hans hænder som altid.”

Og din bedste ferieoplevelse?
“Kørte hele Europa rundt i min lille gule Fiat i 2000, og da jeg via Østeuropa nåede Pompei var jeg så mæt af oplevelser, at jeg måtte vende hjem til hulen i Rungsted.”

Hvad er den største udfordring, du til dato har stået over for?
“Flytte sammen med min kæreste sidste år, efter at vi havde været kærester i 26 år. Men det er gået rigtig fint. Vi har jo så også haft nogle år til at slibe kanter af!”

Hvad er dit næste personlige mål - udenfor det politiske?
“At få et lidt mere udfordrende job end at køre taxa, hvor jeg kan bruge nogle af de erfaringer jeg har fået ved at arbejde som selvstændig total-entreprenør, hvor jeg har udviklet min egen prototype på en ridehal.”

Carsten Eckert nyder livet på sin gamle træbåd.

Carsten Eckert nyder livet på sin gamle træbåd.

Publiceret 30 October 2013 06:15

SENESTE TV