Vinterbadning med isklumper - her Lenette Jäpelt fra Hørsholm-Rungsted Vikingelaug, der har været med til at lave de nye råd om vinterbadning til Rådet for Større Badesikkerhed.

Vinterbadning med isklumper - her Lenette Jäpelt fra Hørsholm-Rungsted Vikingelaug, der har været med til at lave de nye råd om vinterbadning til Rådet for Større Badesikkerhed.

Hørsholm-vinterbadere giver gode råd til hele landet

Hørsholm-Rungsted Vikingelaug har været med til at lave Rådet for Større Badesikkerheds nye baderåd

Af
Steen Tue Bjerborg

Når vinterbadere over hele landet fremover springer i bølgen kold, bliver det iklædt nogle nye sikre og gode vinterbaderåd fra blandt andet Hørsholm-Rungsted Vikingelaug.
På grund af den støt stigende interesse for vinterbadning og en række spørgsmål fra ængstelige nye vinterbadere har Rådet for Større Badesikkerhed besluttet i år at lave nogle officielle råd for vinterbadning. Og i den forbindelse spurgte man flere store og førende danske helårsbaderforeninger om hjælp til at udforme rådende - blandt andet Hørsholm-Rungsted Vikingelaug.
"Vi blev inviteret med til at udforme nogle enkle vinterbaderåd i lighed med dem, der eksisterer for sommerbadning. Derfor har vi sammen med flere andre foreninger det seneste halve år arbejdet på at udforme nogle regler, som netop er blevet offentliggjort," fortæller høvding i Hørsholm-Rungsted Vikingelaug, Erling Madsen.

Væn dig til det langsomt

Resultatet er blevet otte hovedråd, henholdsvis fire råd om, hvordan man forholder sig, før man går i vandet og fire råd om, hvordan man forholder sig, når man er i vandet. Og de er blevet suppleret med en uddybende forklaring samt vejledning til foreningerne om, hvordan de bør forholde sig til bl.a. sikkerhed.
"Det gælder om at gå stille og roligt hen til vandet samtidig med, at vejret trækkes roligt, så man ikke hyperventilerer, når man kommer ned i vandet," siger overlæge og vinterbader Bo Belhage, der har været med til at lave forsøg om vinterbadning på Bispebjerg Hospital.
Bo Belhages undersøgelser har vist, at hvis man ikke er forberedt på det kolde vand, kan man risikere at hyperventilere, og så er der risiko for at besvime og drukne. Han anbefaler derfor, at nye vinterbadere starter i august og langsomt vænner kroppen til, at vandet bliver koldere.

Vikingelaugets badebro på sydmolen af Rungsted Havn står altid til fri afbenyttelse for alle, og nu kan alle også få vikingelaugets gode vinter-baderåd hos Rådet for Større Badesikkerhed. Foto: Steen Tue Bjerborg

Vikingelaugets badebro på sydmolen af Rungsted Havn står altid til fri afbenyttelse for alle, og nu kan alle også få vikingelaugets gode vinter-baderåd hos Rådet for Større Badesikkerhed. Foto: Steen Tue Bjerborg

Flere yngre vinterbadere

Følger man rådene, er fordelene ved vinterbadning dog langt større end risikoen.
Vinterbadere styrker f.eks. immunforsvaret og er mindre syge end andre mennesker. Det ligger også fast, at mødet med det kolde vand udskiller en stribe hormoner i hjernen, som man kender fra bl.a. løb, der gør, at man kan føle sig høj og få øget velbefindende.
"Vinterbaderne bliver da også yngre og yngre. Blandt de 47, som vi optog her 1. oktober, er mange f.eks. i 30'erne og 40'erne," slutter den lokale høvding med et tilfreds smil.
Rådene til vinterbadning kan ses på HER

Publiceret 25 October 2014 09:00

SENESTE TV