Tora ’Tordenkile’ Landgren var med til at stifte Hørsholm-Rungsted Vikingelaug for 41 år siden og har badet lige siden – og lidt før. Nu er hun hædret med skiltet Tora Passage. Foto: Jesper Alstrøm

Tora ’Tordenkile’ Landgren var med til at stifte Hørsholm-Rungsted Vikingelaug for 41 år siden og har badet lige siden – og lidt før. Nu er hun hædret med skiltet Tora Passage. Foto: Jesper Alstrøm

Vinterbade-hæder til vikingen Tora på 87 år

Tora Landgren, medstifter af Hørsholm-Rungsted Vikingelaug i 1974, har fået sig eget hædersskilt

Af
Morten Timm

Morten Timm

Hørsholm-Rungsted Vikingelaug fik forleden fyret op under den nye vinterbade-sæson med den traditionsrige standerhejsning og dåb af ‘nye' medlemmer.
Men opmærksomheden var i høj grad også rettet mod det lokale vikingelaugs medstifter, 87-årige Tora 'Tordenkile' Landgren, der har været flittig vinterbader i mere end 41 år.
For hende har lokale nyheder altid været i høj kurs, og der var engang, hvor Tora Landgren nok var én af de mest velorienterede borgere i Rungsted.

Styrede telefoncentralne

Det var dengang, hun var bestyrer af telefoncentralen, som lå på Rungstedvej ved siden af Rungsted Kro over for Bolbrovejs udmunding. Fra det store, gule hus holdt hun øje med alt, hvad der skete i Rungsted.
97 år gik der fra telefonen kom til Danmark til de manuelle telefoncentraler med omstillingsdamer lukkede i 1970'erne og blev overhalet af den teknologiske udvikling.
Det er historie. Men nu skriver Tora Landgren skriver også historie som vinterbader. Hun var nemlig i 1974 med til at stifte Hørsholm-Rungsted Vikingelaug – som nu også kalder sig de muntre helårsvinterbadere - og for sin mangeårige indsats blev hun hædret med sit eget skilt ‘Toras passage'.
Hun var med i den første bestyrelse – fire mænd og én kvinde – og sad i årtier solidt på pengekassen

To nye skjoldmøer vikingelauget, Pernille Zinita og Inge Damkjær Jørgensen, får sig en dukkert ved årets standerhejsning. Foto: Jesper Alstrøm

To nye skjoldmøer vikingelauget, Pernille Zinita og Inge Damkjær Jørgensen, får sig en dukkert ved årets standerhejsning. Foto: Jesper Alstrøm

Populær ekstremsport

Op mod 150 vinterbadere var mødt op til standerhejsningen, dels for at hylde Tora og dels for at se de fire, som blev døbt efter minimum to års badning.
I det hele taget er vinterbadning i fremgang, og høvding Erling Madsen (formand for Hørsholm-Rungsted Vikingelaug) oplyser, at netop ved standerhejsningen blev optaget 32 nye medlemmer. Det bringer det samlede medlemstal op på 462 – en markant vækst siden 2008, hvor der var 200 medlemmer, og bare 14, da Tora Landgren var med til at starte foreningen.
“Det er helt tydeligt, at vinterbadning er blevet populært i hele landet. For mange er det grænseoverskridende at bade i det kolde vand – selv om det først er rigtig sjovt under ti grader og det er 12 nu. Det er ekstremsport for de knapt så vilde,” oplyser høvdingen.

De nydøbte vinterbadere får diplomer af Jens Hage, som bevis på at de nu kan kalde sig skjoldmøer. Foto: Jesper Alstrøm

De nydøbte vinterbadere får diplomer af Jens Hage, som bevis på at de nu kan kalde sig skjoldmøer. Foto: Jesper Alstrøm

null

Publiceret 11 October 2015 10:00

SENESTE TV