SE BILLEDERNE:

Da Urd ramte Rungsted

Strandvejen spærret mellem Kokkedal og Rungsted Havn

Af
Fred Jacobsen

"Det var slet ikke som Bodil. Da stod bølgerne til op over vejskiltet der", fortalte en af de talrige nysgerrige, der her til morgen var taget ned til Strandvejen nord for Rungsted Havn for selv at se, hvor meget nattens storm med navnet Urd havde hærget denne gang.
Det, der mødte de morgenfriske, var Strandvejen, der var spærret for trafik fra Lågegyde og til krydset ved Rungsted Havn. På strækningen var vandet skyllet ind over vejen flere steder ved Mikkelborg, omkring Bukkeballevej og lidt længere mod syd og kunne ikke trække væk.
Nogle steder stod vandet ind i ejendommenes carporte og haver, men forsvandt hurtigt, da folk fra Hørsholm Kommune gik i gang med at fjerne tang og andet, der forhindrede vandet i at løbe ned væk ned i kloakkerne.
Omkring klokken ti var det kun dynger af tang tilbage til at minde om, at vandstanden i Øresund havde været ekstraordinær høj - ifølge DMI 1,04 meter over normal. Og altså nok til at skulle ind over vejen.
Ifølge en status fra Nordsjællands Politi udsendt klokken ti var der stadig forhindringer på strækningen på Strandvejen mellem Kokkedal og Rungsted Havn. Ugebladet kunne imidlertid ved selvsyn konstatere, at vandet var fjernet fra vejbanen, som dog fortsat var afspærret.

Vandstanden sneg sig op på 1,04 meter over normal og trængte ind i haver og carporte. Foto: Fred Jacobsen

Vandstanden sneg sig op på 1,04 meter over normal og trængte ind i haver og carporte. Foto: Fred Jacobsen

Kommunens folk i gang med at fjerne tang og åbne riste i vejen, så vandet kan løbe væk. Foto: Fred Jacobsen

Kommunens folk i gang med at fjerne tang og åbne riste i vejen, så vandet kan løbe væk. Foto: Fred Jacobsen

Da risterne til kloakkerne var renset og åbnet, løb vandet hurtigt væk. Ved ti-tiden løb de sidste dråber væk fra kørebanen. Foto: Fred Jacobsen

Da risterne til kloakkerne var renset og åbnet, løb vandet hurtigt væk. Ved ti-tiden løb de sidste dråber væk fra kørebanen. Foto: Fred Jacobsen

null

Publiceret 27 December 2016 11:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV