Ingen kommer til at betale mere, forsikrer statsministeren.
Ingen kommer til at betale mere, forsikrer statsministeren.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Regeringen: Slut med stigninger i grundskyld efter 2020

Ingen nuværende boligejere skal betale mere i ejendomsværdiskat og grundskyld i 2020, end med de eksisterende regler. Regeringen er klar med forslag til nyt vurderingssystem og boligskatter

Af Kim Gregersen

"Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler. Og mange vil komme til at betale mindre."

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale i Folketinget om boligejernes situation i 2020. Et nyt vurderingssystem og et nyt forslag til boligbeskatning var et hovedpunkt i talen.

I 2001 indførte den daværende regering et skattestop på ejendomsværdiskatten. Men fordi grundskylden stadig må stige lidt hvert år, betaler de danske boligejere 18 milliarder kr. mere i samlede ejendomsskatter, end de gjorde i 2001.

De danske boligejere betaler i dag omkring 42 milliarder kr. om året i boligskatter, heraf er de 28 milliarder kr. grundskyld.

En gennemsnitsfamilie på 4 personer betalte i 2014 18.500 kr. i ejendomsværdiskat og grundskyld. Oveni kommer de grønne afgifter på yderligere 7.500 kr.

Boligskatter vil stige med 10 milliarder kr. uden ændringer

Mange betaler i dag langt mere i skat, end de lagde budget efter, dengang de købte deres bolig. Nogen har slet ikke råd til at blive boende i deres eget hjem. På trods af skattestoppet.

"Og hvis vi ikke gør noget, så vil boligskatterne frem til 2040 realt stige med yderligere 10 milliarder kr. Derfor skal vi have et nyt, bedre skattestop, så boligejerne får en reel tryghed," siger Lars Løkke Rasmussen.

Grundskyld og ejendomsværdiskat skal sænkes fra 2020

Onsdag fremlagde regeringen hele sine forslag til et nyt vurderingssystem og boligbeskatning. Det gamle vurderingssystem blev skrottet, fordi der var alt for mange fejl i det, og det betød, at mange boligejere enten betalte for meget eller for lidt i ejendomsskatter.

"Det nye vurderingssystem vil samlet set betyde højere vurderinger, fordi boligpriserne mange steder er steget markant. Hvis vi kun indførte nye vurderinger og ikke gjorde andet, ville det føre til langt højere skatter. Det ønsker regeringen ikke. Nye vurderinger skal ikke være en pengemaskine," siger Lars Løkke Rasmussen, der vil sænke både grundskyldssatsen og ejendomsværdisatsen.

Se grundskylden i din kommune

Ingens akl betale mere

Du betaler i dag grundskyld ud fra grundens vurdering. Regningen afhænger også af grundskyldspromillen i den kommune, du bor i – den kan variere fra 16 til 34 promille.

Ejendomsværdiskatten beregnes som 1 procent af boligens offentlige vurdering, og dertil kommer en række yderligere regler.

"Som det er nu, står mange boligejere over for kraftige stigninger i grundskylden i mange år frem. De stigninger, som ligger efter 2020, vil vi – når vi har indført det nye system – aflyse. De nye regler for boligskat skal træde i kraft, når den politiske aftale om boligbeskatningen udløber i 2020," siger Lars Løkke Rasmussen.

En række økonomiske eksperter har tidligere frarådet at slække på boligskatterne. Tværtimod mener flere, at det nuværende skattestop helt skal fjernes.

Det gælder bl.a. De Økonomiske Vismænd, der i en kronik i Berlingske Tidende foreslår at ophæve skattestoppet på ejendomsværdiskatten og øge den fra 1 til 1,2 procent.

”Fastfrysningen af boligskatterne bør ophæves, så boligejere med boliger, der er lige meget værd, betaler det samme i ejendomsværdiskat. Det gør de ikke i dag, fordi 15 års skattestop har skævvredet boligbeskatningen, og den effektive ejendomsværdiskat er i dag væsentlig lavere i og omkring storbyerne end andre steder i landet”, skriver vismændene.

Om regeringens planer bliver til noget afhænger af de kommende politiske forhandlinger.

Publiceret: 09. Oktober 2016 09:30
Leveret af Lokalavisen
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt