Mike Vernace er en hård hund, men kan også bidrage offensivt. Det beviste han med sin scoring i søndagens opgør.
Mike Vernace er en hård hund, men kan også bidrage offensivt. Det beviste han med sin scoring i søndagens opgør.
Arkivfoto: Joachim Weichel
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rungsted fik brudt kompleks

Rungsted Seier Capital har været en skygge af sig selv, når kampene i år er gået ind i tredje periode, men dette problem kom holdet til livs i søndagens sejr over Esbjerg

Esbjerg Energy 4 Rungsted Seier Capital 5 (0-1, 2-2, 2-1, 0-1)

0-1: #88 Robin Bergman (#21 W. Boysen, #40 M. Olsson)

0-2: #95 Marcus Nielsen (#12 C. Lindhøj, #3 M. Illemann)

2-3: #48 Mike Vernace (#13 M. Green, #15 N. Rosenthal)

4-4: #15 Nikolaj Rosenthal (#33 M. Jensen, #28 J. Hansen)

4-5: #24 Brendon Nash

I første periode af søndagens kamp mellem Esbjerg Energy, som havde hjemmebanefordel, og Rungsted Seier Capital, var det gæsterne, der tog føringen efter at have svunget taktstokken det meste af perioden. Dette varede dog ikke længe.

Hurtigt blev kampbilledet erstattet af et mere jævnbyrdigt ét af slagsen, og i løbet af anden periode scorede begge hold to mål, hvorfor Rungsted førte 2-3 inden sidste periode. Værd at bemærke i denne sammenhæng var, at det sjællandske hold tog flere dumme beslutninger, som kostede udvisninger.

Det lukkede værterne ind i kampen igen, da de udnyttede to chancer til at udligne og bringe sig i front, efter de hårdtarbejdende Rungsted-spillere var blevet kørt trætte. Dermed lignede det en ny nedtur i tredje periode, som det er set mange gange tidligere i indeværende sæson. Nikolaj Rosenthal ville det dog anderledes og sendte kampen ud i overtid med sin udligning til 4-4.

Her viste den nordamerikanske back Brendon Nash sin rutine ved at omsætte det straffeslag, han selv tilkæmpede sig i overtiden. Dermed fik Rungsted-mandskabet bugt med sit kompleks med sejren på 4-5 og kunne fortjent sætte to point ind på Metalliga-kontoen.

Næste kamp er på fredag på udebane mod Aalborg Pirates.

Publiceret: 30. Januar 2018 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet