Mogens Hansen har været rektor på Rungsted Gymnasium siden i godt 16 år. 1. april er det slut. Arkivfoto
Mogens Hansen har været rektor på Rungsted Gymnasium siden i godt 16 år. 1. april er det slut. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rungsted Gymnasium får ny rektor

Mogens Hansen runder 65 år og stopper 1. april

Rungsted Gymnasium skal have ny rektor, når Mogens Hansen 1. april efter godt 16 år stopper som  gymnasiets frontfigur.

“Det har været fantastiske år, for jeg har svært ved at forestille mig et bedre og mere meningsfuldt job end at være med til at uddanne unge mennesker,” siger Mogens Hansen i en pressemeddelelse, hvor han begrunder sin afgang med, at han til foråret har passeret de 65 år.

“Men alt har sin tid, så det er tid til at give stafetten videre. Det gør jeg med stor glæde, for Rungsted Gymnasium er midt i en rigtig positiv udvikling,” lyder det i meddelelsen fra rektor.

Elevantal fordoblet

Han peger blandt andet på, at gymnasiet har haft et støt stigende karakterniveau de seneste fem-sejs år, at det er landets tredjestørste Team Danmark gymnasium, at Rungsted Gymnasium har flest delvis engelsksprogede studieretninger og har udviklet et særligt program – RG-abroad – som er et tilbud om 14 dages studieophold rundt om i verden – fra New Zealand over Frankrig og Spanien til Boston og New York.

“Der er to grunde til, at Rungsted Gymnasium har kunnet udvikle sig på denne måde: For det første en dygtig lærerstab, som er dedikeret til at skabe en god ungdomsuddannelse for alle unge i området. For det andet en elevgruppe, som er dygtige og ambitiøse med deres uddannelse,” mener rektor Mogens Hansen.

Han oplyser i pressemeddelelsen, at han i 2001 begyndte i jobbet med 425 elever. Det tal er vokset til det dobbelte. Og han glæder sig over, at gymnasiet ud over elever fra Hørsholm og Rungsted tiltrækker elever fra især Nivå og Kokkedal.

Et naturligt valg

“Jeg er rigtig glad for, at Rungsted Gymnasium er blevet det naturlige valg for unge fra et meget stort område. Det er et tegn på, at vi har skabt et elevmiljø, som er attraktivt for mange forskellige unge.”

Mogens Hansen fortæller, at han efter 1. april vil bruge mere tid på at hellige sig sin forfattervirksomhed og har planlagt flere fagbger. Desuden fungerer han som censor på universiteterne.

“Det er med både glæde og vemod, at jeg stopper til foråret – glæde, fordi lærere og elever i fællesskab har skabt en rigtig god skole – vemod, fordi jeg kommer til at savne de sprælske, uregerlige, kloge unge, som har fyldt min hverdag de sidste mange år,” hedder det i pressemeddelelsen.

Publiceret: 06. December 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt