Pressefoto: Rungsted Seier Capital
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rungsted henter dansk pointsluger i Sverige

Rungsted Seier Capital forstærker forwardsiden med danske Rasmus T. Andersson, der kommer til fra svensk ishockey

Direktionen hos Rungsted Seier Capital har reageret på de mange skader på forwardsiden ved at hente den 20-årige danske forward Rasmus T. Andersson, der kommer fra et ophold i Sveriges tredjebedste række hos Kristianstads IK, ind på en kontrakt for resten af sæsonen.

Det unge talent kommer fra et mislykket ophold hos Kristianstads IK, men inden da viste han sin målnæse frem i Sveriges bedste U18- og U20-række hos henholdsvis Malmö Redhawks og HV71. Hos sidstnævnte var han én af ligaens topscorere og fik endda debut i SHL, som er Sveriges bedste seniorrække og én af verdens stærkeste ligaer.

Rasmus T. Andersson kan dog vise sig ikke at være den sidste tilføjelse til truppen, da klubben i forbindelse med offentliggørelsen af den unge danskers skifte fortæller, at man afsøger markedet med henblik på at tilknytte en udenlandsk forstærkning til holdet.

Her får du en forsmag på, hvad det er, Rasmus T. Andersson kan bidrage med i den resterende del af sæsonen for Rungsted-mandskabet, der har været hårdt ramt af skader på forwardsiden.

Publiceret: 01. Februar 2018 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet