Christoffer Lindhøj vender hjem til Rungsted, efter han har tilbragt de seneste par år i andre danske klubber.
Christoffer Lindhøj vender hjem til Rungsted, efter han har tilbragt de seneste par år i andre danske klubber.
Arkivfoto: Jan Korsgaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rungsted lokker dynamit-duo til

Rungsted Seier Capital henter den svenske målsluger Robin Bergman og Rungsted-dreng og DM-sølvmedaljevinder Christoffer Lindhøj

Blækket er knapt tørret ind på den ene kontrakt på Rungsted Seier Capitals skrivebord, før den næste kontrakt bliver underskrevet. Således har den ambitiøse ishockeyklub, der skuffede i slutspillet i den forgangne sæson, netop offentliggjort, at de har skrevet kontrakt med den svenske angriber Robin Bergman og den danske back Christoffer Lindhøj.

Den svenske angriber er et velkendt navn i dansk ishockey, efter han har tilbragt en sæson hos forgængeren til det nuværende Aalborg Pirates og tre sæsoner hos Frederikshavn White Hawks med et hav af point til følge. Således står der 180 point noteret ud for pointslugerens navn, hvoraf han har skubbet pucken det sidste stykke over stregen hele 86 gange.

Derudover vender backen Christoffer Lindhøj hjem, efter han har tilbragt en håndfuld sæsoner i Aalborg, Herlev og Gentofte, hvor han var med til at overraske alt og alle i Metalligaen med DM-sølvet. I takt med han er blevet ældre, har han hævet sit bundniveau og udviklet sit spil, så det er en forbedret og modnet udgave af den back, der drog ud i det danske landskab for to år siden.

Udover tilføjelserne til Rungsted-truppen er det lykkedes Rungsted-organisationen at forlænge kontrakten med forward William Boysen, der fik sin debut på det danske A-landshold i foråret.

Publiceret: 19. Maj 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt