Mike Daugalis spillede for Rungsted i sidste sæson, men var ved at spolere hans gamle klubs sejrschancer i lørdagens opgør mod Herlev, hvor han scorede for modstanderen.
Mike Daugalis spillede for Rungsted i sidste sæson, men var ved at spolere hans gamle klubs sejrschancer i lørdagens opgør mod Herlev, hvor han scorede for modstanderen.
Arkivfoto: Jan Korsgaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rungsted tog kneben sejr over Herlev

Rungsted Seier Capital er på vej opad i tabellen, efter holdet lørdag tog en vigtig hjemmebanesejr på 4-3 over Herlev Eagles

Rungsted Seier Capital 4 Herlev Eagles 3 (1-1, 2-1, 1-1)

1-0: #15 Nikolaj Rosenthal (#48 M. Vernace, #8 A. Karlsson)

2-2: #28 Jake Hansen (#13 M. Green, #26 E.O. Christensen)

3-2: #90 Mattias Persson (#28 J. Hansen)

4-2: #28 Jake Hansen (#33 M. Jensen, #13 M. Green)

Med lørdagens hjemmebanesejr på 4-3 over Herlev Eagles har Rungsted Seier Capital sikret sig 11 point i de seneste fire kampe i Metalligaen, og det har bragt dem tilbage i slutspilsvarmen, hvor de i skrivende stund indtager femtepladsen, fem point fra Aalborg Pirates på tredjepladsen.

Lørdagens sejr mod bundholdet Herlev Eagles kom dog ikke i hus uden besvær. Hjemmebaneholdet bragte sig ellers planmæssigt i front, men den scoring blev besvaret med to Herlev-scoringer. Det fik dog ikke det skadesramte Rungsted-mandskab til at panikke, og seks sekunder før anden periodes afslutning faldt udligningen.

Efter kampen glædede Rungsteds Christoffer Lindhøj sig over, at Herlevs midlertidige føring ikke ødelagde hjemmeholdets håb og roste derfor også sine kollegaer for at slå koldt vand i blodet.

"Vi stepper op sammen og viser karakter ved at fighte og fører også 3-2 efter anden periode - så stort cadeau til holdet," fortalte den alsidige spiller til Rungsted Seier Capital TV.

Det gav Rungsted momentum fra sidste periodes begyndelse, som blev hjulpet på vej af et par udvisninger til Herlev. I andet forsøg udnyttede profilen Jake Hansen overtallet til at bringe hjemmeholdet i front 4-2, og selvom Herlev fik reduceret, kom de aldrig nærmere sejren.

Næste kamp på plakaten er en hjemmebanekamp mod Metalligaens førerhold Herning Blue Fox tirsdag aften.

Publiceret: 17. December 2017 23:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet