Morten Green var på pletten i lørdagens opgør mod Aalborg Pirates på hjemmebane, men lige lidt hjalp det, da gæsterne noterede sig for to scoringer.
Morten Green var på pletten i lørdagens opgør mod Aalborg Pirates på hjemmebane, men lige lidt hjalp det, da gæsterne noterede sig for to scoringer.
Arkivfoto: Joachim Weichel
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rungsteds symptomatiske sæson: Manglende skarphed skyld i nye nederlag

Rungsted Seier Capitals manglende skarphed kostede nederlag til både Rødovre Mighty Bulls og Aalborg Pirates som afrunding på 2017

Rungsted Seier Capital 1 Aalborg Pirates 2 (0-0. 0-1, 1-0, 0-1)

1-1: #13 Morten Green (#90 M. Persson, #88 R. Bergman)

Som så mange gange tidligere på sæsonen kunne Rungsted Seier Capital lige så godt have stået og smagt på sejrens sødme efter weekendens opgør mod henholdsvis Rødovre Mighty Bulls og Aalborg Pirates. I stedet måtte spillerne tage til takke med to point efter et nederlag på 4-3 i straffeslag til Rødovre, mens Aalborg slog til i overtiden og sikrede sig en 2-1-sejr.

Dermed har Rungsted-mandskabet tabt sine tre kampe efter jul, selvom spillerne til tider har vist prøver på spil, som er mere end to point værd på tre kampe. Alligevel har holdet dog måtte sande, at skarpheden i de afgørende situationer har manglet på trods af, at man har haft perioder med spilovertag og skydetelt i modstanderens ende.

Dette billede gentog sig lørdag aften i Bitcoin Arena, hvor Aalborg Pirates var på besøg. Her fik man med jævne mellemrum testet gæsternes målmand, men da hjemmebaneholdet udover uskarpheden også spillede udisciplineret, gjorde Rungsted-spillerne svært for sig selv.

Det betød også, at Aalborg havde gode arbejdsbetingelser for at køre hjemmeholdets spillere trætte, og selvom det tog længere tid, end de havde håbet på, lykkedes missionen i overtiden, da Rungsted i endnu en undertalssituation blev overspillet og straffet for deres egen uskarphed i modsatte ende.

Næste kamp for Rungsteds vedkommende er en hjemmekamp fredag den 5. januar mod Odense Bulldogs, der ligger fem point foran Rungsted på fjerdepladsen i Metalligaens tabel.

Publiceret: 30. December 2017 23:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet