Benny Schmann kommer og underholder på plænen når der er kulturfest 19. august. Pressefoto
Benny Schmann kommer og underholder på plænen når der er kulturfest 19. august. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så er der kulturfest i byen for alle aldre

Kulturdagen byder på masser af sjov, ballade, musik og underholdning for små og store

Udover koncerterne med Anja Nissen, Citybois, Chief 1 og Back To Back på Store Scene byder årets Kulturdag lørdag 19. august på Ridebanen i Hørsholm på masser af sjov, ballade, musik og underholdning rundt omkring på festpladsen for hele familien.

Noget af det hele familien kan opleve er den lokale klovn, og multiartist Benny Schumann præsenterer både klassisk cirkus og ny cirkus på plænen. Med sig har han tre unge cirkusartister, der alle er nomineret til talentprisen ved Den Danske Cirkuspris 2017: akrobaterne Alfred Hall Von Kriegbaum og Sonia Matos samt jonglør og danser Anders Stehr.

Efter forestillingen holder Benny Schumann workshop, hvor publikum kan se, hvordan man træner til de forskellige cirkusnumre.

Musik i ølteltet

I ølteltet bliver der masser af musik. Den lokale jazz-ildsjæl og musiker Kjeld Flemming leverer swingende jazz sammen med sin kvartet. Gæsterne kan også genopleve nogle af højdepunkterne fra det musikalske projekt for kommunens ældre - Musikalsk Potpourri - der begejstrede en fyldt Trommen i foråret.

Endelig giver det festlige Partyband.dk to koncerter i ølteltet på Kulturdagen. Partyband.dk er et rutineret danseorkester med et meget alsidigt repertoire, der spænder fra lige fra Elvis, Beatles, Gasolin og Abba til Muse, Justin Timberlake, Adele og Volbeat.

Partyband.dk spiller to gange i løbet af dage. Det sker i ølteltet. Pressefoto
Partyband.dk spiller to gange i løbet af dage. Det sker i ølteltet. Pressefoto

Fri entré

Der er hele dagen fri entré til festpladsen med hoppeborge, Fun-Jump, madboder og telte til at slukke lækkersult og tørst med øl, vand, softice, slik, kaffe og meget andet.

Publiceret: 16. Juli 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!