40 børn fra 1. klasserne på Hørsholms skoler er med på Musikskolens rytmeboks-hold, og de optrådte med en sørøversang. Foto: Morten Timm
40 børn fra 1. klasserne på Hørsholms skoler er med på Musikskolens rytmeboks-hold, og de optrådte med en sørøversang. Foto: Morten Timm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Første fantastiske 50 år fejret

Hørsholm Musikskole hyldede elever, lærere og ledere ved stor jubilæumskoncert og mindede afdød bestyrelsesformand

Der var fuldt hus i Trommen, da Hørsholm Musikskole søndag fejrede 50 års jubilæum med en flot og minderig jubilæumskoncert.

En lang række af skolens dygtigste elever og nogle af skolens 'gamle' elever indtog scenen, og publikum fik serveret en stribe musikalske arrangementer, der satte en tyk streg under, at Hørsholm Musikskole hører til blandt landets absolut bedste - og med en fantastisk talentmasse.

Musikskoleleder Oluf Hildebrandt-Nielsen indledte dog festlighederne med en trist meddelelse om Musikskolens bestyrelsesformand Henrik Andersens tragiske død i et flystyrt ved Roskilde mandag 16. oktober.

Henrik Andersen blev æret med et minuts stilhed.

Blandt de første

Hørsholm Kommune var med fra starten, da de første spæde idéer om musikskoler blev født rundt om i landet i midten af 60'erne. Og med Poul Berggren som primus motor i etableringen blev Hørsholm Musikskole en realitet i 1967.Og med ham som leder.

Poul Berggren var også til stede ved festlighederne og fik anerkendende ord med på vejen af Nadja Maria Hageskov, formand for Sport-, fritid- og kulturudvalget.

Ikke mindst hans vision om at lave en musikskole, hvor kvalitet var i højsædet.

“Kærligheden til musikken og en erfaring med, hvad det kræver at mestre et instrument og stå på en scene, har været en rød tråd hos musikskolens lærere gennem alle årene - og når denne energi parres med en engageret ledelse, som vi har oplevet lige fra starten – ja, så opstår der magiske øjeblikke,” sagde Nadja Maria Hageskov (K) i sin tale.

Trommens scene var fyldt ud i alle hjørner, da Hørsholm Musikskoles nuværende og tidligere elever med Henrik Thrane som dirigent spillede Stephen Henriksens nye musikstykke ’One’. Foto: Morten Timm
Trommens scene var fyldt ud i alle hjørner, da Hørsholm Musikskoles nuværende og tidligere elever med Henrik Thrane som dirigent spillede Stephen Henriksens nye musikstykke ’One’. Foto: Morten Timm

Ny musik til jubilæet

Hun har selv været elev på musikskolen, og selv om hun ikke - som mange andre - har drevet det videre til en professionel karriere indenfor musikken - har hun alligevel lært uvurderlige ting, som kan bruges i mange facetter af livet.

Musikskolens leder gennem 30 år, Per Johanneson, deltog også i jubilæumsfestligheder.

Jubilæumskoncerten sluttede med musikskolelærer Stephen Henriksens smukke nykomposition 'One' for sekset og stort orkester, inden festlighederne sluttede med reception i Café Trommestikken med mere musik, kage og pindemadder.

Publiceret: 31. Oktober 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt