Billedkunstner Jesper Kikkenborg har arbejdet en uge med det nye kæmpe kunstværk ud for Hørsholm Midtpunkt. Foto: Morten Timm
Billedkunstner Jesper Kikkenborg har arbejdet en uge med det nye kæmpe kunstværk ud for Hørsholm Midtpunkt. Foto: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Kunsten folder sig ud dag for dag

Kunstneren Jesper Kikkenborg har med en kæmpe isfugl satte kolorit på den store betonsøjle ud for Hørsholm Midtpunkt

Time for time og dag for dag har man i den forgangne uge kunnet følge billedkunstner Jesper Kikkenborg folde et helt nyt kæmpestort kunstværk ud.

Højt hævet over jorden i en lift foran Hørsholm Midtpunkts svingdør har den 45-årige kunstner skabt det første motiv. En isfugl med baskende vinger.

Men han er langt fra færdig med sine kreative udfoldelser på den grå betonsøjle.

Blandt andet skal der laves en række 3D-effekter på kunstværket og andre motiver.

“Det har været fedt at komme i gang, og vejret har foreløbig været perfekt,” siger Jesper Kikkenborg, der har fået kunstopgaven af Hørsholm Midtpunkt. De har hyret ham til opgaven at udsmykke det store ventilationsrør og dermed skabe et nyt kunstværk i bymidten og til borgerne.

Tungen lige i munden

Mandag den 1. maj lavede han de første streger på søjlen, og fredag var isfuglen malet op og farvelagt.

“Det har været med at holde tungen lige i munden. Jeg må mange gange ned og se, hvordan den tager sig ud fra gadeplan - og at perspektiverne er i orden. Det kan hurtigt snyde én, når man står så tæt på et så stort motiv samtidig med at betonsøjlen jo buer,” forklarer Jesper Kikkenborg.

Den næsten fire meter høje isfugl kan man ikke undgå at lægge mærke ting, når man er op vej ind i Hørsholm Midtpunkt. Foto: Morten Timm
Den næsten fire meter høje isfugl kan man ikke undgå at lægge mærke ting, når man er op vej ind i Hørsholm Midtpunkt. Foto: Morten Timm

Positive beskuere

Lige fra den første dag har kunstneren fået masser af tilkendegivelser fra forbipasserende, der har fulgt hans arbejde på nærmeste hold.

“Der er mange, der er kommet og har sagt, at det ser fedt ud. Mange kommenterer det, og det er lutter positive meldinger,” fortæller en glad Jesper Kikkenborg, der selv håber at kunne skabe et kunstværk, der kan blive et nyt varemærke for bymidten.

Et sted hvor man mødes. Ligesom den klassiske 'vi mødes under uret'.

Jesper Kikkenborg regner med at arbejde på det store kunstværk det meste af maj måned.

Her på ugebladet.dk kan du se et billedgalleri over værkets udvikling - dag for dag.

Publiceret: 09. Maj 2017 11:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere