I forbindelse med denne artikel har Hørsholm-fotografen Jette Schrum fotograferet Sarah Mahfoud som fotomodel.
Foto: Jette Schrum
I forbindelse med denne artikel har Hørsholm-fotografen Jette Schrum fotograferet Sarah Mahfoud som fotomodel. Foto: Jette Schrum
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se modelbillederne: 'Vild med dans'-Sarah som du aldrig har set hende før

For sidste års vinder af 'Vild med Dans', Sarah Mahfoud, var det hendes livs fest igennem de fire måneder programmet stod på

Af Peter Mailand

Store balkjoler med perler, palietter og glimmer. Som vinder af TV2-programmet Vild med Dans er 27-årige Sarah Mahfoud ikke i tvivl om, hvad der har været hendes livs fest.

"Det var helt sikkert de fire måneder jeg var med i Vild med Dans," siger hun og uddyber:

"Bare det at skulle havde alle de kjoler på og skulle lære at danse de trin og skulle gøre det på tv foran dommerne og det hele. Jeg tror aldrig jeg får lov til at have så mange kjoler på med perler og palietter og glimmer og make-up og få sat håret hver uge og alt det der - det stod jo på i fire måneder. Jeg kommer aldrig til at prøve noget lignende," siger Sarah, som har haft mindst 18 kjoler på under optagelserne.

"Det var en gammel drøm der gik i opfyldelse, men det kom lidt i omvendt rækkefølge, for jeg har altid sagt, at når min bokse-karierre var overstået så skulle jeg være med i vild med dans, men nu kom det i omvendt rækkefølge," siger hun med et smil.

Sarah Mahfoud, der bor i Gilleleje med i sin kæreste, arbejder som SOSU-assistent i Hørsholm Kommune. Men i sin fritid har Sarah bokset siden hun var 14 år, og i 2015 blev hun dansk mester i amatørboksning for kvinder.

Den hårdtslående SOSU-assistent var på arbejde, da der tikkede en besked ind fra en tv-caster. Casteren ville høre om hun var interesseret i deltage i Vild med dans på TV2.

“Først troede jeg ikke på det. Jeg troede, det var nogle der lavede sjov og som en joke havde sendt en besked på facebook. Så jeg måtte lige google casteren og firmaet bag, og så fandt jeg ud af, at den var god nok,” siger hun.

Derfra gik det stærkt. Fra den ene dag til den anden gik Sarah fra at være ukendt, til at være et kendt ansigt som alle snakkede om. Også i ugebladene.

“Det er stadig uvirkeligt, at jeg skal danse på landsdækkende tv, selvom de siger, at jeg bare skal slappe af og være mig selv. Men selvom jeg bliver bedre og bedre til det, så er det ikke rigtigt gået op for mig. Jeg har da også snakket med en del journalister og set mig selv i ugebladene. Men det er stadig uvirkeligt, for uanset, hvor jeg kommer hen, så er Vild med Dans jo det helt store samtaleemne, og folk er så søde,” sagde hun til Ugebladet, efter tre uger på tv.

I Vild med Dans havde Sarah makkeren Morten Kjeldgaard som dansepartner.

"Vi træner intensivt i tre timer ad gangen fem gange om ugen, og selvom jeg er i god form, så er det sindsygt hårdt. Der er jo hård hjernegymnastik, for der er 1000 ting jeg skal huske, når jeg danser: Dansetrin, kropsholdning, position og der er hele tiden små justeringer,” sagde hun.

Men det var ikke kun festen der var lang for Sarah, det var dagene også.

"Nogle dage er det jo op til 12-14 timer, så nogle gange er man bare helt smadret, når man kommer hjem,” sagde hun dengang.

Finalerunderne i Vild med Dans var dog så krævende, at Sarah måtte tage fri fra arbejde.

“De har været meget fleksible på mit arbejde, og jeg har haft en del weekendvagter, men de sidste fire uger tog jeg fri," siger hun i dag.

Men selvom Sarah ikke fik lov til at opleve sit livs fest med hendes kæreste, så er hun glad for at hun har været med.

"Det har jeg det helt fint med. Min kæreste har været med mig hele vejen og har bakket mig op undervejs. Og han har også mødt Morten et par gange og de har det fint sammen," siger hun.

Deltagelsen i Vild med Dans førte til, at boksepromotor Mogens Palle tilbød den hårdtslående Sosu-assistent en professionel boksekontrakt. Og Sarah er ikke i tvivl om, hvad målet er:

"Nu skal jeg lige have nogle kampe som professionel, men jeg går efter at udfordre en af de store modstander med et bælte fra et af de store forbund," siger hun.

Allerede den 10. februar skal Sarah bokse sin første kamp som professionel kvindelig bokser.

Derfor er kalenderen fortsat fyldt op med lange dage med hård træning. Men hvor det tidligere var en veltrænet mandelig danser der var i træningslokalet, er det nu en kvindelig bokser fra Ukraine.

"Det er stadig nogle lange dage, men min kæreste bakker mig 100 procent op, og vi er gode til at nyde de stunder vi har sammen," siger hun og tilføjer:

"Men når den boksekamp er overstået, så tager på ferie i en uge. Så trækker vi stikket helt og skal bare slappe af," siger hun.

Men selvom bokseringen ikke har meget med dansegulvet at gøre, så tager Sarah alligevel noget med i ringen fra Vild med Dans.

"Jeg har fået syet et bokseoutfit med noget glimmer på, for jeg vil gerne have, at man kan se forskel på mande og kvindeboksning. Så lidt vild med dans kommer der da med ind i ringen," siger hun med et stort grin.

Foto: Jette Schrum
Foto: Jette Schrum
Foto: Jette Schrum
Foto: Jette Schrum
Foto: Jette Schrum
Foto: Jette Schrum
Arkivfoto: Peter Mailand
Arkivfoto: Peter Mailand
Arkivfoto: Peter Mailand
Arkivfoto: Peter Mailand
Vild med Dans Finalen 2016. Foto: Henrik Ohsten/ TV2.
Vild med Dans Finalen 2016. Foto: Henrik Ohsten/ TV2.
Publiceret: 03. Februar 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere