Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tre indbrud på stribe: Tyv satte fodspor i sengen

Flere indbrud i Hørsholm Kommune

Af Morten Timm og Peter Mailand

Hørsholm-området har været ramt af flere indbrud. En familie i Byporten havde søndag kl. 20.57 besøg af en indbrudstyv, der brød vinduet op til soveværelset, hvorefter tyven - på trods af en tyverialarm - lavede store fodspor på gulv og i deres seng, inden vedkommende stjal smykker, blandt andet en Ole Lynggaard-halskæde, samt to herreure, oplyser Nordsjællands Politi.

Familien kom hjem mandag eftermiddag og opdagede indbruddet, ligesom der var tændt lys i boligen.

Vagtselskabet var ellers rykket ud søndag aften, da alarmen gik, men havde ikke observeret, at der havde været indbrud og havde bare lukket et åbent vindue til.

Villa gennemrodet

Én computer, nogle ure og kontanter. Det var udbyttet ved et indbrud i et hus på Vingen i Hørsholm. Ved indbruddet, der skete mellem lørdag kl. 8.00 og søndag kl. 14, blev et vindue til soveværelset brudt op, hvorefter villaen blev gennemrodet. Tyven forlod huset gennem havedøren, oplyser politiet.

Natten til søndag kl. 00.34 gik alarmen ved et indbrud i en villa på Stakkeleddet i Hørsholm. Ved indbruddet blev et vindue til badeværelset brudt op, hvorefter hele huset blev gennemrodet. Det er endnu ikke opgjort, hvad der blev stjålet, oplyser politikommisssær Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi.

Publiceret: 12. Oktober 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt