Næsten halvdelen af alle børn i 4.-5. klasse - 188 i alt - er trukket ud af SFO i Hørsholm siden august.
Næsten halvdelen af alle børn i 4.-5. klasse - 188 i alt - er trukket ud af SFO i Hørsholm siden august.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SFO bløder fortsat: Halvdelen af børnene er nu væk

Forældre til børn i 4.-5. klasse fortsætter med at trække deres børn ud af kommunens skolefritidsordningen.

De seneste tal, Ugebladet er kommet i besiddelse af, viser, at næsten halvdelen af børnene i aldersgruppe er trukket ud: I august var der 398 tilmeldte. Lige nu er der 210 4.-5. klasse børn tilbage. Det svarer til 48 procent og er et markant frafald - også hvis man sammenligner med det foregående år.

For også i 2015-16 var der et frafald fra august til juni, men slet ikke på samme høje niveau, som det er tilfældet nu.

Det erkender Otto B. Christiansen, konservativ formand for Børne- og skoleudvalget, men siger samtidig, at det ikke ændrer væsentligt på den aktuelle situationen: Den er, at udvalget på sit næste møde den 25. april skal tage stilling til en række forslag fra administrationen til at lappe på tingene, men uden at åbne budget forhandlingerne igen.

“Da slet ikke på et tidspunkt, hvor vi skal til at tage fat på næste årsbudget,” understreger Otto B. Christiansen over for Ugebladet.

For første gang siden kommunalbestyrelsens budgetaftale, der blandt andet førte til ændringer på SFO-området, der betyder meget kritiserede takststigninger på 1296 kroner om måneden for forældre til børn i 4.-5. klasse, der fortsat ønsker deres børn deltage i et SFO-tilbud, foreligger der nu også tal, så man direkte kan sammenligne situationen med sidste år.

De viser, at der er et naturligt frafald især blandt 5. klasse børnene og i mindre omfang også blandt børn i 4. klasse. Eksempelvis 'forsvandt' der 35 5. klasse børn og 20 4. klasse børn fra august 2015 til april 2016.

Tilsvarende er frafaldet fra august 2016 til april 2017 henholdsvis 113 og 75 børn - i alt 188. Eller 133 flere i den aldersklasse.

“Jeg må jo igen sige, at hvis det bare er en ordning, som børnene er tilmeldt, fordi de så har et sted at være, men ikke bruger i større omfang, så forstår jeg jo godt, at næsten 1800 kroner om måneden er mange penge,” lyder det fra udvalgsformanden.

Han understreger, at frafaldet, ikke overraskende, er særligt markant for de ældste børn, og en af de mere langsigtede overvejelser er da også at ændre SFO-strukturen igen, så den fremover ikke omfatter 5. klasserne.

“Men nu skal vi se på de forslag til en midlertidig løsning på det næste møde og så tænke i at styrke de yngre i forbindelse med budgetforhandlingerne,” mener Otto B. Christiansen.

 

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 18. April 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere