Gunnar Liberoth er advokatfuldmægtig og medlem af skolebestyrelsen på Usserød Skoler og stor tilhænger aF skilemissegrupper. Foto: Privat
Gunnar Liberoth er advokatfuldmægtig og medlem af skolebestyrelsen på Usserød Skoler og stor tilhænger aF skilemissegrupper. Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skilsmissegrupper: Det er afgørende, at skolerne finder de helt rigtige lærere

Ekspert i skilsmisser: Skolerne skal være meget opmærksom på, hvor grænsen er for, hvad de kan håndtere

Når kommunerne - deriblandt Hørsholm - ønsker at have skilsmissegrupper på deres skoler, er det afgørende at finde de rigtige lærere til opgaven.

“Skolerne skal være bevidste om de begrænsninger, der er for, hvad en lærer kan håndtere. Der kan være vold, misbrug og falske anklager fra forældrene, så det bliver så konfliktfyldt, at det eksempelvis kræver en psykolog,” siger advokatfuldmægtig Gunnar Liberoth til Ugebladet.

Ud over at beskæftige sig med alle skilsmissesager i advokatfirmaet Per Bruhn og Partner i Lyngby, er han også far til to børn på Usserød Skole, hvor han på syvende år sidder i skolebestyrelsen.

Den 49-årige jurist understreger, at han er positiv over for skilsmissegrupper, som han betegner som “en fantastisk god idé”. Han har i den forbindelse blandt andet oprettet Facebook-siden “Skilsmisserådgivning i børnehøjde”, som er fortaler for silsmissegrupper.

I Hørsholm har kommunen besluttet, at der skal uddannes børnegruppeledere til at tage sig af børn, der er skilsmisseramte og hvor forældrene er med på, at børnene deltager i møderne. Børnegruppeleder bliver man ved at deltage på et kursus på en uge hos Center for Familieudvikling.

I Hørsholm er der nu uddannet fire lærere på hver af de fire folkeskoler, og de første skilsmissegrupper er allerede ved at komme i gang.

“Situationen ved skilsmisse er den, at på dag ét vender to personer ryggen til hinanden, på dag to skal de så se hinanden i øjnene og begynde at samarbejde. Barnet står midt imellem og forældrene ser dem ikke. Det kan derfor være afgørende, at den lærer, der skal håndtere det, er en ildsjæl, måske med egne erfaringer inde på livet,” siger Gunnar Linderoth.

På Usserød Skole er der ifølge skoleleder Flemming Boel fem elever, der er tilmeldt det første hold, som er begyndt. Og han mærker, at der er interesse for skilsmissegrupper.

“Det bliver spændene at se, hvad vi har åbnet op for her og hvor stort behovet er,” siger Flemming Boel, der er bevidst om, at det er de rigtige, der skal rekrutteres til opgaven.

“Vi slog opgaven op, og den lærer, der nu har opgaven, har erfaring på AKT-feltet (adfærd, kontak og trivsel, red.),” oplyser skolelederen på Usserød Skole.

Gunnar Liberoth er fortaler for, at skilsmissegrupper skal være en mulighed for skilsmisseramte børn på skolerne. Det skal være frivilligt, og også det kan være konfliktfyldt. Det er nemlig den af forældre, hvor barnet eller børnene bor, og som har bopælsretten, der afgør, om barnet eller børnene kan være med her eller muligvis skal til psykolog. Er forældrene ikke enige, kan det føre til konflikter, børnene også bliver en del af.

Barnet står midt imellem og forældrene ser dem ikke

Gunnar Liberoth, advokatfuldmægtig

Publiceret: 17. Maj 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere