Usserød Skoles islandske gæster deltog i indsamling af skrald rundt omkring i Hørsholm. 29 sække fulde og en mælkekasse blev det til. Foto: Fred Jacobsen
Usserød Skoles islandske gæster deltog i indsamling af skrald rundt omkring i Hørsholm. 29 sække fulde og en mælkekasse blev det til. Foto: Fred Jacobsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skrald eller tabu: Usserød Skoles elever gør noget ved det der generer dem

Usserød-elever er med i verdensomspændende skoleprojekt, som blandt andet fører dem til Island

Når noget i hverdagen generer dig, kan det være en god idé at lede efter idéer til, hvordan man kan gøre noget ved det. Det kan være emner som krig og terror, dyremishandling, ensomhed, børnemishandling, ensomhed. Eller noget så jordnært som skrald, der ligger alle andre steder rundt omkring end i en affaldsspand.

Og man kan handle på det, som 6. a og b og deres gæster fra Island gjorde onsdag i sidste uge: De gik ud i Hørsholm for at samle skrald ind og tog senere ind på Apoteketertorvet for i en happening at gøre opmærksom på det tabuemne, de mener, mishandling af børn, er.

Pulverslukker og Desirée

“Det var altså ulækkert med de der cigaretskodder. Og så gik mine handsker i stykker. Addrr,” lød det fra en af skraldsamlerne, der kom slæbende med store poser affald, de havde samlet sammen på Kokkedal Station.

I en time var de to 6. klasser og deres midlertidige islandske klassekammerater draget ud i Hørsholm udstyret med handsker og greb for at samle skrald.

De i alt 96 elever kom hjem med 29 store plastikposer plus en mælkekasse fyldt med alt fra en kædeskærm fra en cykel, kaffekopper, en død fugl, cigaretpakker, forskellig emballage - cigaretskodderne - og en valgplakat med Venstre-kandidaten Desirée Larsens nu noget slidte ansigt. Plus en pulverslukker.

Skraldet havde de ud over på Kokkedal Station samlet ind i området omkring Hørsholm Midtpunkt og i villakvarterer nær Usserød Skole.

Efter skraldindsamlingen kom turen til en demonstration mod børnemishandling i Hørsholms bymidte. Foto: Fred Jacobsen
Efter skraldindsamlingen kom turen til en demonstration mod børnemishandling i Hørsholms bymidte. Foto: Fred Jacobsen

Et brev til borgmesteren

“Måske ender det med, at eleverne sender et brev til borgmesteren for at spørge, om han mener, der er skraldespande nok i kommunen,” fortæller Charlotte Østergaard, lærer på Usserød Skole.

Hun kan ikke vide det med sikkerhed. For det er eleverne selv, der får idéerne til, hvad der skal gøres.

De planlægger selv at udføre dem. Og ja, skrald-aktionen kan føre til, at 96 lokale og islandske børn gør kommunens politikere opmærksom på, at der måske skal flere skraldespande til for at holde byen ren.

Måske ender det med, at eleverne sender et brev til borgmesteren for at spørge, om han mener, der er skraldespande nok i kommunen. Foto: Fred Jacobsen
Måske ender det med, at eleverne sender et brev til borgmesteren for at spørge, om han mener, der er skraldespande nok i kommunen. Foto: Fred Jacobsen

Optog mod børnevold

Det var også eleverne selv, der havde besluttet sig for at samles på Apotekertorvet onsdag eftermiddag og gå i optog rundt om springvandet og op ad Hovedgaden med papskilte med opfordringer til at stoppe volden og bryde tavsheden om tabuemnet børnemishandling.

Rejser til Island

Aktiviteterne fra elevernes side sker inden for rammerne af et projektet 'Design for Change', som Usserød Skole har været en del af siden skoleårets begyndelsen og som slutter, når 6.a og 6.b 31. maj kommer tilbage fra en ni dage lang genvisit hos kammeraterne fra Island.

“Og så skal de være med til at udføre de idéer, de islandske børn har fået,” fortæller Line Vincentz, der også er lærer på projektet.

Verdensomspændende

Det er anden gang, Usserød Skole er med i 'Design of Change', som er et verdensomspændende skoleprojekt, der blandt andet støttes af Nordisk Ministerråd, som gør det muligt at lave udveksling mellem skoler - som eksempelvis samarbejdet med de islandske elever.

Design for Change

Er et verdensomspændende skoleprojekt, der begyndte i Indien 2009.

Det har nu spredt sig til 66 lande (2017).

Projektet er bygget op i fire faser: Opdag-Drøm-Skab-Del.

For at være med, skal der søges et legat, som Usserød Skole har fået for anden gang.

Drivkraften er lærerne Elsebeth Tillisch og Per Rømer.

Design for Change gør medborgerskab gør medborgerskab til en del af undervisningen og hjælper eleverne med at blive aktive, reflekterende og ansvarsfulde borgere i verden.

Emnerne i årets projekt på Usserød Skole er krig og terror, dyremishandling, bæredygtig mad, børnemishandling, ensomhed og affald.

Børnene finder ud af, hvad der generer dem, får idéer og udtænker handlinger.

Kilde: cfu.via.dk

Publiceret: 17. April 2018 09:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt