Charlotte Holtermann stiller op til regionsvalget for Socialdemokratiet. Pressefoto
Charlotte Holtermann stiller op til regionsvalget for Socialdemokratiet. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Socialdemokrater klar til regionsvalg

Folketingskandidat Charlotte Holtermann er partiets spidskandidat

Socialdemokraterne i Hørsholm har valgt den 45-årige Charlotte Holtermann som spidskandidat til regionsrådet. Charlotte Holtermann rykker ind i valgkampen sammen med partikammeraterne fra Hørsholm, Niels Lundshøj, Marcus Guldager og Svend Erik Christiansen, når der til november er valg til både kommunal- og regionsvalg. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Charlotte Holtermann er uddannet skolelærer og underviser til daglig på en skole i Furesø. Siden 2014 har hun været medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, hvor hun er medlem af Social- og sundhedsudvalget samt teknik- og miljøudvalget.

Som en mærkesag nævner hun at skabe nogle gode forhold for virksomheder,der har valgt at etablere sig i Nordsjælland, grøn politk og tryghed hos borgerne.

”Vores velfærdssamfund er igennem de seneste år blevet amputeret i en grad, som jeg ikke føler, vi længere kan være bekendt. Og med velfærdssamfundets forfald er der kommet en stigende utryghed i samfundet,” siger hun i pressemeddelelsen.

Charlotte Holtermann er også kandidat til folketinget.

Publiceret: 16. April 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere