Ret & Råd-advokat i Hørsholm Lisbeth Egede Andersson.
Ret & Råd-advokat i Hørsholm Lisbeth Egede Andersson.

Spørg advokaten: Hvordan kan vi opløse fælleseje?

Juridisk brevkasse i Ugebladet med Ret & Råd-advokat Lisbeth Egede Andersson

 Udskriv    Kommentér   Del

Til advokat Lisbeth Andersson.

Min bror og jeg arvede for en halv snes år siden i fællesskab et sommerhus efter vores far. Der stod kun i testamentet, at vi skulle arve det i fællesskab. "Intet andet" - altså ikke hvorledes vi kunne opløse fællesejet.

Jeg vil gerne af med min halvpart, men min bror vil ikke overtage hele huset og ikke sælge det, så vi kunne dele salgsprisen.

Hvorledes kommer jeg ud af det?

Mvh.

F.R.

Rungsted

SVAR:

Kære F.R.

Af dit korte spørgsmål kan jeg ikke se om du og din bror har oprettet en skriftlig aftale om samejet, en såkaldt samejeoverenskomst, men jeg går ikke ud fra, at det er tilfældet.

Den naturlige løsning, og muligvis den billigste, er naturligvis igen at undersøge, om der ikke i mindelighed kan opnås enighed mellem jer om overtagelse eller salg af ejendommen.

Man kan eventuelt få bistand af en professionel mediator til at mægle imellem jer, netop for at se, om ikke der kan findes en fornuftig måde at opløse samejet på.

Hvis dette viser sig at være helt udelukket, vil samejet kunne kræves opløst ved et auktionssalg eller udløsning af en af ejerne gennem fogedretten.

Dette er forbundet med auktionsomkostninger, der udregnes på baggrund af budsummen samt tinglysningsafgift m.v.

Er der tvist om grundlaget for ejerforholdene kan det i få tilfælde være nødvendigt først at få en dom i civilretten for at få klarlagt grundlaget af ejerforholdet, herunder parternes økonomiske indskud m.v. inden der kan ske opløsning af samejet via fogedretten.

Med venlig hilsen

Lisbeth Egede Andersson, advokat, Ret & Råd

Send spørgsmål til advokaten på redaktionen@ugebladet.dk

Publiceret: 10. Marts 2012 08:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Ugebladet