Arkivfoto: Claus Dalskov

Arkivfoto: Claus Dalskov

Krisen kradser også på isen

Nedturen fortsætter hos Nordsjælland Cobras som tabte med 3-6 til Odense Bulldogs i første kamp efter landsholdspausen

Af
Af Claus Dalskov




Det var et voldsomt svækket Cobras-mandskab der løb på isen i Kjær & Lassen Arena mod Odense tirsdag aften. De canadiske spillere er væk, og dertil var målmand Johan Asplund uden efter en knæoperation, og hans landsmand Daniel Wallin lå i sengen med sygdom.

Dermed var det ikke kun klubbens økonomiske krise der gjorde ondt, men også spillermangel, og de 636 tilskuere på hjemmebanen fik ikke mange opmuntrende momenter at lune sig på.

Hurtigt bagud

Cobras stillede altså med 16 spillere, hvoraf de 12 var danske og kun fire udlændinge, og de gjorde det godt i kampens indledning. Der blev gået til sagen, men da Cobras fik en afventende udvisningh, og Odense tog målmand Kimmo Vesa ud, så lykkedes det gæsterne med seks markspillere at få gang i scoringerne.

Og første periode udviklede sig til et noget nært mareridt for hjemmeholdet, og ikke mindst Henrik Juul som afløste Johan Asplund i målet. Odense sikrede sig en 4-1 føring efter det første 20 minutter, og
så var det for alvor op af bakke.

Niklas Karmhag bragte dog Cobras lidt ind i kampen i midten af anden periode, da han reducerede til 2-4, men blot otte sekunder senere måtte Henrik Juul atter hive pucken ud af hjemmeholdets mål.

Og da Felipe Larranga i starten af sidste periode bragte Odense på 6-2 var kampen lukket, og selvom CObras fik pyntet på slutresultatet med en scoring til 3-6 af Richard Hallgren, så ser fremtiden meget mørk ud for Nordsjælland Cobras.


null

Publiceret 11 February 2009 08:15