Arkivfoto: Claus Dalskov

Arkivfoto: Claus Dalskov

Cobras holder fast og gennemfører slutspillet

Selv om Nordsjælland Cobras er presset økonomisk og konkursen truer, holder klubbens direktør Frank Kyhl Johansen fast i, at slutspillet spilles færdigt

Usikkerheden om AL Bank Ligaens slutspil har ulmet den seneste måned, og med den anstrengte økonomi i Nordsjælland Cobras, har der været tvivl om, hvorvidt dette overhovedet var muligt at holde sig oven vande nu, hvor slutsplittet indledes med fredagens hjemmekamp mod Herning.
Cobras-direktør Frank Kyhl er ikke kun en smule træt af de mange spekulationer om klubbens videre overlevelse i sæsonen, han slår nu også fast, at Cobras spiller og gennemfører slutspillet.
Økonomien er ganske vist så anstrengt, at en kreditor kan trække tæppet væk under klubben med en konkursbegæring. Og den igangsætte redningsindsamling har foreløbig kun givet en tredjedel af de 3,5 millioner, som klubbens skal skaffe.
Alligevel fastholder direktøren, at omstændighederne som udgangspunkt ikke påvirker slutspillet, selv om man ikke længere helt er herre i eget hus.

"Vi trækker os i hvert fald ikke frivilligt. Vi kører på, indtil der er nogen, der vil os det modsatte, og det er der indtil videre ikke tegn på. Spillerne har tilkendegivet, at de er interesseret i at spille sæsonen færdig," siger Frank Kyhl Johansen.

Direktøren mener også, at de øvrige kreditorer, der har penge til gode, ikke har meget ud af at lukke klubben i en situation, hvor den står over for et slutspil, hvor der ligger indtægter og venter.
ritzau/timm

null

Publiceret 20 February 2009 13:00