Peter Møller, kasserer og næstformand i RIK, tror på at den professionelle afdeling genopstår, og han understreger samtidig, at Nordsjælland Cobras konkurs ikke får økonomisk betydning for RIK.

Peter Møller, kasserer og næstformand i RIK, tror på at den professionelle afdeling genopstår, og han understreger samtidig, at Nordsjælland Cobras konkurs ikke får økonomisk betydning for RIK.

Rungsted Ishockey Klub har ingen problemer

Rungsted Ishockey bliver ikke økonomisk berørt af Nordsjælland Cobras konkurs, fastslår Peter Møller som der er kasserer og næstformand i RIK, overfor Ugebladet

Af
Af Claus Dalskov

I sidste udtalte den tidligere direktør af Nordsjælland Cobras, Frank Kyhl Johansen, at Cobras konkurs også ville få økonomiske konsekvenser for amatørafdelingen, hvis man ikke på ny fik en professionel-afdeling i gang, som kunne fortsætte med at betale lejeafgift af liga-licensen til RIK, men kasserer og næstformand hos RIK, Peter Møller, siger til Ugebladet:

Konkurs ændre ikke ved RIK

" At Nordsjælland Cobras er gået konkurs ændre ikke ved at Rungsted Ishockey Klub fortsat vil sikre sig det fundament der gør, at vi som klub kan tilbyde ishockeydrengene og pigerne et liv i – hvad vi mener er verdens bedste sport – både som hygge men også som fokuseret talentudvikling," siger Peter Møller og fortsætter: "Rungsted Ishockey Klub er indehaveren af den licens Nordsjælland Cobras har spillet med i den danske is liga. Denne licens har Rungsted Ishockey Klub lånt til Nordsjælland Cobras netop i samarbejdets ånd. Dette forhold har altid været et givtigt og vigtigt forhold ikke mindst for klubbens talenter – så der skal ikke herske tvivl om, at vi er rigtigt kede af den situation Nordsjælland Cobras er kommet i."

Tror på ny prof-afdeling

Peter Møller fortsætter: "Økonomi er en vigtig faktor for Rungsted Ishockey Klub, da den danner grundlaget for at vi kan tiltrække og bibeholde de rette træner kompetencer, deltage i turneringerne rundt omkring i landet samt udlandet og være med til at støtte de talenter der ønsker at gå den professionelle vej. Som frivillig forening har vores drenge og piger tjent penge ved at arbejde for Nordsjælland Cobras ved deres hjemmekampe – denne indtægt vil vi mangle – såfremt et nyt hold/selskab ikke opstår. Dog er vi ret sikre på at der inden for kort tid vil være det rigtige grundlag for at et nyt selskab vil være en realitet, således at den professionelle del kan genopstå. Rungsted Ishockey Klub vil selvfølgelig genoptage det hidtidige positive samarbejde." "Vi håber og appellere til at kommunen og alle de lokale virksomheder vil være med til at støtte op om Rungsted Ishockey Klubs spillere og dens drift. Kommunen og virksomhederne vil således igennem denne indsats være med til at støtte en sport der giver kommunens ungdom en sport der lærer dem holdånd, disciplin, modtage kollektive beskeder, gruppearbejde og det hele i en sund krop. Dette kan kun være en win/win situation for alle," slutter Peter Møller.

null

Publiceret 21 April 2009 14:00