Europas bedste U16-basketball piger kæmpede i Hørsholm

Af
Af Claus Beyer

Hørsholm 79ers var værter og arrangør af EGBL SUPERFINAL for U16 Damer. EGBL (European Girls Basketball League) er en prestigefyldt basketball turnering, som har været afviklet hvert år siden 2000.
Otte hold havde kvalificeret sig til SUPERFINAL heriblandt Hørsholms egne U16 piger, som også havde selskab af de nykåret russiske mestre fra Sparta&K 99, de polske mestre fra MKK Sokolow samt de lettiske mestre fra Ridzene.
Hørsholm holdet endte på en 7. plads. Umiddelbart ikke hvad det danske hold er vant til. Men i dette selskab er det absolut godkendt. Pigerne tabte med sølle 5 point til de russiske mestre og 11 point til de lettiske mestre fra Ridzene, som efterfølgende vandt SUPERFINAL efter at være gået ubesejret gennem turneringen.
Amalie Langer fra Hørsholm kom efterfølgende helt fortjent på ALL STAR holdet.
Stævnet havde fået stor økonomisk støtte fra flere fronter. Blandt andet havde både Team Hørsholm og Nordea-fonden støttet arrangement og dermed medvirket til at få stævnet til Danmark for første gang nogensinde.
Under åbningsceremonien kom Nini Brothers (fra “Danmark har talent”) forbi og fyrede et brag af et danse-show af.

Hørsholms Amalie Langer i aktion under EGBL SUPERFINAL - Amalie kom på ALL STAR holdet.

Hørsholms Amalie Langer i aktion under EGBL SUPERFINAL - Amalie kom på ALL STAR holdet.

Publiceret 11 May 2015 07:15

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV