Baskettalenter vinder prestigefyldt turnering igen

Hørsholm 79ers' U20-damer vandt den svenske turnering Lundaspelan for ottende gang i træk

Af
Joachim Weichel

Fremtiden ser lys ud i dameafdelingen hos Hørsholm 79ers, hvis man tager resultaterne fra den prestigefyldte svenske turnering Lundaspelan for gode vare. Her lykkedes det nemlig tre hold at vinde guldmedaljer, ligesom et enkelt pigehold tabte sin finale og måtte nøjes med sølvet.
Således vandt årgang 1999, som nu udgør klubbens U20-hold, turneringen for ottende gang i træk, og man kan godt forvente at se mere til disse spillere på dameholdet, da flere af dem allerede har etableret sig.
Derudover stod U16- og U18-pigerne for de resterende guldmedaljer, mens U15-holdet måtte give fortabt i finalen efter en flot fight.

null

Publiceret 09 January 2017 08:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV