Der kom ét mål fra David Suvantos stav i søndagens opgør mod Herning, men det var ikke nok til at sørge for point til Rungsted i 4-2-nederlaget.

Der kom ét mål fra David Suvantos stav i søndagens opgør mod Herning, men det var ikke nok til at sørge for point til Rungsted i 4-2-nederlaget.

Rungsted slået med egen medicin

Det var et hårdtkæmpende Herning-hold, der søndag slog Rungsted Seier Capital 4-2, selvom Rungsted havde klart flest chancer

Af
Joachim Weichel

Rungsted Seier Capital havde knapt slået Herning Blue Fox fredag aften 4-2 på hjemmebane, før de igen satte sig i bussen på vej mod Jylland med retning mod Herning. Her mødtes de to hold igen søndag eftermiddag, og endnu engang var det hjemmeholdet, der trak det længste strå.
Rungsted-holdet kom sløvt fra start i første periode, men rådede bod på skaden ved at få udlignet Hernings 2-0-føring. På trods af spilovertag og flest chancer til Rungsted, var det Herning, der trak sig sejrrigt ud af 4-2-opgøret.

Den omvendte verden

Efter kampen var følelsen i Rungsted-lejren, at de på trods af en dårlig indledning på kampen havde chancerne til mere end to mål og nul point. Desværre manglede de sidste afgørende procent for at gøre forskellen.
"I forhold til kampen i fredags var vi ikke det hårdest arbejdende hold i dag. Intensiteten og det fysiske spil var ikke på samme niveau som i forrige kamp," sagde Christian Gade, der er trukket op i Rungsted-truppen fra moderklubben RIK's førstehold, som ligger i landets anden bedste række, 1. division.
Tirsdag aften spiller Rungsted Seier Capital igen, når Esbjerg Energy og TV2Sport kommer på besøg i Saxo Bank Arena til tv-kamp.

Herning Blue Fox 4 Rungsted Seier Capital 2 (2-1, 1-1, 1-0)

2-1: #33 David Suvanto (#3 K. McDonell, #19 N. Gade)

2-2: #8 Nicolai Weichel

Publiceret 30 January 2017 09:45