HUI-piger vandt sjællandsmesterskab i futsal

Fodboldklubben HUI's U18-piger vandt sjællandsmesterskab i futsal efter gyserfinale

Af
Joachim Weichel

I weekenden deltog HUI's U18-piger i sjællandsmesterskaberne i futsal i Roskilde. Her vandt de finalen 1-0 mod Hillerød efter en utroligt spændende kamp, som blev forløst ved HUI's scoring til 1-0.
På dette tidspunkt brød hele hallen brød ud i klapsalver. HUI's U18-piger havde nemlig splittet Hillerøds forsvar til atomer ved hjælp af afleveringer på førsteberøringen, inden den sidste hånd blev lagt på værket med en scoring af en anden verden, hvor bolden blev kanoneret op i det lange hjørne. Med den scoring kunne Hørsholm-pigerne lade sig hylde som sjællandsmestre efter dommerens sidste fløjt.
Inden da havde de spillet sig sikkert videre til semifinalen fra de indledende runder efter seks kampe. I semifinalen vandt de snævert 2-1 over Vipperød, inden det afgørende slag mod Hillerød, som HUI vandt 1-0, skulle stå.
 

null

Publiceret 09 March 2017 07:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV