Signe vinder nyt hip hop-mesterskab

cphdans i Hørsholm flytter til nye lokaler

Af
Morten Timm

Morten Timm

Det har været en fantastisk start på år 2017 for cphdans, og forleden kunne de blandt syv guldmedaljer ved Sjællandsmesterskaberne også hylde Signe Poulsen som nykåret sjællandsmester i hip hop-dans.
Signe var regererende Danmarksmester, så det lå lidt i kortene, at den talentfulde danser kunne løbe med sejren.
“Det var en overlegen sejr med mange dygtige danseelever fra cphdans, der har trænet hårdt og fået formen testet af inden Danmarksmesterskaberne til juni,” fortæller Kenneth Stenlund, indehaver af cphdans, i en pressemeddelelse.
Cphdans er ved at runde dansesæsonen af, men fra 4. april flytter Cphdans fra Trommen, hvor de har danset i mange år, og over i spritnye lokaler på Hovedgaden 45, 2. sal, hvor de åbner med forårsdansekurser.

Publiceret 06 April 2017 07:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV