Floorballherrernes forfærdelige forsvarsspil skyld i nederlag

Rungsted-Hørsholm Floorballklubs herrehold lukkede 10 mål ind i 10-6-nederlaget til CBS Sport i weekenden

Af
Joachim Weichel

I de fleste tilfælde er seks scoringer nok til at sikre sig sejren, men i weekenden fandt floorballherrerne fra Rungsted-Hørsholm Floorballklub aldrig formlen på at lukke ned for angrebsspillerne fra CBS Sport, der gjorde, hvad der passede dem over for de passive forsvarsspillere i Rungsted-mandskabets 10-6-nederlag.
Desuden var fejlmargenen for stor, og det gav CBS Sport muligheden for at score seks af sine mål på omstillinger, hvor Rungsted var for langsomme til at reagere på boldtabet. Ondt blev værre for det hårdtprøvede mandskab, da holdets målmand Philip Schmidt måtte udgå med en hovedskade efter et sammenstød med en modstander. Uheldet kommer til at holde den ellers formstærke målmand ude på ubestemt tid.

CBS Sport 10 Rungsted-Hørsholm FK 6 (5-2, 2-3, 3-1)

1-1: Nikolaj Hommel

5-2: Christian Sonne (Bo Lykke Jensen)

6-3: Patrick Wittrock (Mathias Schiff)

6-4: Christian Sonne

7-5: Mathias Schiff (Dennis Hørringsen)

7-6: Christian Sonne (Michael Transel)

Publiceret 17 October 2017 19:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV