Rungsted forkæler fans før europæisk fest

Rungsted Seier Capitals fans får for fremtiden fornøjelsen af en storskærm, som bliver taget i brug under weekendens afholdelse af Continental Cup

Af
Joachim Weichel

Fremover skal fansene fra Rungsted Seier Capital vænne sig til et nyt syn, når de kigger ned på bagvæggen i Saxo Bank Arena. Her har klubben efter lange forhandlinger med kommunen landet en aftale, så de kan få lov til at opføre en storskærm på 21 kvadratmeter, der skal være med til at give en endnu bedre tilskueroplevelse.
 
Planen er, at skærmen tages i brug under den kommende weekends Continental Cup, hvor Sheffield Steelers, Yunost Minsk og HK Kurbads kommer på besøg i hallen for at dyste om avancement i den europæiske turnering. Dermed er alle forudsætninger for en folkefest til stede, og det bliver spændende, om Rungsted-holdet kan bruge hjemmebanen og tilskueropbakningen til deres fordel.
 
Fredag aften står Rungsted over for HK Kurbads, inden det går løs mod Sheffield Steelers lørdag aften. Turneringen afsluttes om søndagen med kampen mod Yunost Minsk.


null

Publiceret 13 November 2017 15:15

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV