Floorballherrer revancherede dårlig måned

Efter tre nederlag den seneste måneds tid fik Rungsted-Hørsholm Floorballklubs herrehold i weekenden oprejsning med en 6-2-sejr over Vallensbæk

Af
Joachim Weichel

Weekendens 6-2-sejr over Vallensbæk giver Rungsted-Hørsholm Floorballklubs herrehold håb forud for det hårde forår, som de går i møde. Efter en måned med tre nederlag til direkte konkurrenter, er forhåbningerne om en topplacering så småt begyndt at fordampe - dog giver sejren over Vallensbæk håb om, at et stærkt forår igen kan munde ud i kontakt til rækkens tophold.
De to hold lå inden kampen side om side i tabellen på fjerde- og femtepladsen, men det var ikke til at se i opgøret. Fra start af svingede Rungsted-mandskabet nemlig dirigentstokken og stille og roligt kom det uundgåelige føringsmål nærmere og nærmere. Da det endelig faldt, så Rungsted-spillerne sig aldrig tilbage og udbyggede føringen, som mundede ud i en fortjent sejr.

Vallensbæk 2 Rungsted-Hørsholm FK 6 (0-2, 0-1, 2-3)

0-1: Patrick Kisbye (Nikolaj Hommel)

 

0-2: Peter Gormsen (Daniel Molin)

 

0-3: Patrick Kisbye (Christian Sonne)

 

0-4: Anders Sørensen (Nikolaj Hommel)

 

0-5: Jeppe Burchard (Valdemar Jarløv)

 

1-6: Daniel Molin (Jeppe Burchard)

Publiceret 11 December 2017 15:45

SENESTE TV