Se målene:

Rungsted tog ny sejr over SønderjyskE

Rungsted Seier Capital har haft godt tag i SønderjyskE i denne sæson og i søndagens opgør slog de endnu engang til

Af
Joachim Weichel

Søndag eftermiddag stod Rungsted Seier Capital over for SønderjyskE i Bitcoin Arena, og som i de tre forrige opgør i sæsonen mellem parterne trak Rungsted-mandskabet sig sejrrigt ud af opgøret. Denne gang endte det 4-3 i hjemmebaneholdets favør, men opgøret blev tættere, end det i første omgang så ud til at blive.
Rungsted-spillerne kom flyvende fra start med fart i skøjterne, og selvom det kun blev til en enkelt scoring i første periode, sendte hjemmebaneholdet et signal til deres fans, om at de havde tænkt sig at tage de tre point.
Denne fornemmelse blev kun forstærket, da Rungsted fortsatte med at lægge et tungt pres i SønderjyskEs zone, som hurtigt kastede både 2-0- og 3-0-scoringen af sig. Dermed skulle man tro, at kampen var lukket, men gæsterne ville det anderledes, og med tre scoringer, kun afbrudt af en enkelt Rungsted-scoring, sørgede de for, at der var spænding i opgøret indtil kampens afslutning.

William Boysen scorede til 3-1 i powerplay og er nu oppe på 18 point for sæsonen.

William Boysen scorede til 3-1 i powerplay og er nu oppe på 18 point for sæsonen.

Fandt fordums styrke frem

De seneste to kampe har Rungsted scoret hele ni mål, og dermed har holdet fundet målformen frem i tide til pokalsemifinalen, der spilles i næste weekend, og slutspillet, der så småt begynder at nærme sig.
Rungsteds Emil Oliver Christensen håber, at holdet i den kommende tid kan blive ved med at drage fordel af den gode kemi, der er i de nuværende kædekonstellationer, da de har været med til at finde spillet fra sæsonstarten frem igen.
"Vi kommer ud med god fart og er først på puckene, ligesom vi også gjorde i starten af sæsonen," siger den hårdtarbejdende forward, der har været brugt ved siden af mange forskellige spillere i sæsonens løb.
Emil Oliver Christensen og holdkammeraternes næste opgave er TV-kampen på tirsdag, hvor holdet skal en tur til Jylland, hvor Frederikshavn White Hawks, der efterhånden har tilspillet sig en plads i toppen, venter.


Rungsted Seier Capital 4 SønderjyskE 3 (1-0, 2-1, 1-2)

1-0: #16 William Nistrup (#19 N. Gade, #7 M. Røndbjerg)

2-0: #15 Nikolaj Rosenthal (#28 J. Hansen, #33 M. Jensen)

3-0: #21 William Boysen (#13 M. Green, #40 M. Olsson)

4-1: #40 Marcus Olsson (#13 M. Green, #90 M. Persson)

Publiceret 07 January 2018 18:45

SENESTE TV