Hørsholm-offensiven gik i stå mod Horsens

Hørsholm 79ers-herrernes ramte alt for ofte ved siden af kurven i onsdagens hjemmebanenederlag på 66-97 til Horsens

Af
Joachim Weichel

Inden onsdagens opgør mellem Hørsholm 79ers og Horsens iC i Hørsholmhallen, havde hjemmeholdet endnu ikke slået Basketligaens suveræne tophold, og det faktum blev der ikke ændret på onsdag aften.
Her var det et oplagt Horsens-hold, der fra indledningen kontrollede kampens tempo, men Hørsholm bød gæsterne op til dans i de første 12 minutter, som mundede ud i en Hørsholm-føring på 22-21. Det blev et wake-up-call for Horsens, der i de efterfølgende minutter erobrede føringen tilbage og konsoliderede den yderligere.
Efter pausen så Horsens sig ikke tilbage og udnyttede, at Hørsholm-skytterne på dagen var langt fra vanlige standarder - intet ville simpelthen gå i kurven. Det betød også, at det endte med en resultatmæssig lussing til hjemmeholdet i form af 66-97-nederlaget, der er det andet store nederlag i træk.
Hørsholm-herrerne skal dog ikke vente længe, før de får mulighed for at revanchere de seneste ugers ustabile spil. Torsdag den 1. februar skal holdet nemlig møde Randers Cimbria, der er det seneste hold, Hørsholm har slået i Basketligaen.

Hørsholm 79ers 66 Horsens IC 97 (18-21, 17-26, 20-29, 11-21)

Hørsholm:

Matt Bonds 17, Ty Sabin 13, Frederik Hougaard Nielsen 11, Tosin Mehinti 8, Connor Beranek 5, Sebastian Dalsgaard 4, Nikolaj Bøje Bank 4, Andreas Meilby 2, Martin Poulsen 2

Publiceret 25 January 2018 08:15

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV