Golftalenter slog til ved store turneringer

Golftalenterne Ulrik Bæk Jørgensen og Anne Normann fra Rungsted Golfklub vandt turneringer henover weekenden

Af
Joachim Weichel

Ulrik Bæk Jørgensen og Anne Normann fra Rungsted Golfklub vandt henholdsvis DJGA Greve Junior Open og COBRA/PUMA Skanderborg Bilcentrum Open henover den forgangne weekend.

I Greve gik 17-årige Ulrik Bæk Jørgensen de to runder i fire slag under par, og det var nok til at vinde i komfortabel stil, da turnerings nummer to var tre slag dårligere end ham.

I Skanderborg imponerede den 16-årige Anne Normann alt og alle ved at overliste sine ældre konkurrenter og vinde den prestigefyldte turnering med hele syv slag ned til sin nærmeste konkurrent.

Grundlaget for succesen blev grundlagt på en kort træningslejr i Italien for nylig, hvor de sammen med deres træner havde mulighed for at finjustere deres spil.

Publiceret 26 April 2018 09:30

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV