Hørsholm gør rent bord ved prisuddeling

Hørsholm 79ers-damerne tog hele tre priser, da sæsonens helt store profiler blev hyldet forleden

Af
Joachim Weichel

Hørsholm 79ers-damerne står over for sæsonens vigtigste kamp, når det i morgen går løs i den femte og afgørende DM-finale mod Stevnsgade Basketball. Særligt tre personer har hjulpet dem frem til, hvor de står i dag, og i forbindelse med den tredje finale mellem de to hold blev de hyldet med individuelle priser.

Maryah Sydnor og Gritt Ryder fik begge en plads på Årets Hold i Dameligaen, og desuden blev amerikanske Maryah Sydnor kåret til Årets Spiller, efter hun har snittet 17,6 point, 2,5 assist og 11 rebounds per kamp i løbet af sæsonen.

Derudover blev manden bag succesen, holdets træner Jesper Krone, også hyldet for hans arbejde med at vinde pokalturneringen og styre sit mandskab frem til DM-finalerne, da han for anden gang i sin karriere blev kåret som Årets Træner i Basketligaen.

Den afgørende finale spilles i morgen klokken 16.00 i Hørsholmhallen.

Jesper Krone har vundet pokalturneringen og ført sit hold til DM-finalerne i år.

Jesper Krone har vundet pokalturneringen og ført sit hold til DM-finalerne i år.

Publiceret 27 April 2018 08:30

SENESTE TV