Hørsholm-holdet kommer i den kommende sæson til at bestå af flere spillere fra egne rækker.

Hørsholm-holdet kommer i den kommende sæson til at bestå af flere spillere fra egne rækker.

Hørsholms herrehold forbliver i Basketligaen

Hørsholm 79ers-herreholdet fortsætter i Basketligaen, men er nødsaget til at skrue ned for budget og forventninger

Af
Joachim Weichel

Hørsholm 79ers-organisationen har tilmeldt deres herrehold til landets bedste række, Basketligaen, i 2018/2019-sæsonen, efter ildsjæle i og omkring klubben de seneste seks uger har samlet så mange penge ind - 850.000 kroner - at direktør Peter Damm arbejder på at skaffe resten af basisbudgettet for den kommende sæson indtil den 1. juni.

Det betyder dog, at der er skruet ned for ambitionerne, ligesom man har måtte sige farvel til den populære cheftræner, spanske Rafa Monclova, da et genopbygningsprojekt ikke var det rette match for ham på nuværende tidspunkt.

"Rafa har været med til at udvikle spillere og bygge et hold op, der har været med i den øverste del af Basketligaen, og det siger vi stort tak for," fortæller Peter Damm.

"Nu skal vi tage det bedste med fra tidligere, men samtidig opbygge både hold og forretning på en ny måde, ud fra vores klubs grundlæggende DNA og værdisæt. Det betyder fokus på at opbygge lokale og regionale spillere og lidt udenlandsk krydderi," fortsætter direktøren, som har en hektisk måned foran sig.

Her kan du læse Rafa Monclovas afskedsbrev til klubben, hvor han takker folkene, han har arbejdet sammen med i årenes løb.

Publiceret 04 May 2018 14:45

SENESTE TV