Hørsholm-talenter skal kæmpe i hjemvante vande

Hørsholm Svømmehal danner rammen omkring Hørsholm Svømmeforenings Spar Nord Hørsholm Cup i slutningen af maj

Af
Joachim Weichel

Traditionen tro afholder Hørsholm Svømmeforening Spar Nord Hørsholm Cup i slutningen af maj. Således danner Hørsholm Svømmehal rammen omkring 18 forskellige løb, når svømmere fra Gladsaxe, Dragsholm, Gentofte, Helsingør, Søllerød, Taastrup, Ystad kæmper med Hørsholms egne talenter, der tæller mere end 80 konkurrencesvømmere, om hæder.

Stævnet, der afholdes den 26. og 27. maj, er vigtigt for mange af svømmerne, da de bruger det til at forberede sig til sommerens langbanemesterskaber. Desuden er det sidste mulighed for at kvalificere sig for dem, der endnu ikke har opnået kravtiderne til mesterskaberne.

 

Publiceret 11 May 2018 16:00

SENESTE TV