Hørsholms karategarde marcherer frem ved udlandsstævner

Hørsholm Karate Klub vandt for nylig medaljer ved stævner i både Sverige og Irland

Af
Joachim Weichel

For nylig havde Hørsholm Karate Klub sendt to delegationer afsted til henholdsvis Irland og Sverige for at prøve sig af mod karateudøvere fra nær og fjern.

Begge steder lykkedes det de danske repræsentanter at levere topresultater.

I Irland konkurrerede Hørsholm-borgerne mod mere end 300 deltagere, men alligevel vandt Malene Krause guld. Hun blev flankeret på podiet af Olav Nielsen, der vandt sølv, og Torben Jørgensen og Selma Jørgensen, som begge sluttede på tredjepladsen i deres respektive rækker.

I Sverige gjorde talenterne den rutinerede gruppe kunsten efter. Således tog Hørsholms tre talenter en medalje med hjem hver, da det blev til guld for Mathias Bühlmanns vedkommende, mens Peter Lauge Pettersson og Frederik Karl Pettersson tog sig af henholdsvis sølvet og bronzen. 

Publiceret 27 May 2018 23:15

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV