Rungsted har gang i pennen:

Ny målmand og kontraktforlængelser på plads

Rungsted Seier Capital har skrevet kontrakt med målmandstalentet Thomas Lillie, ligesom de har forlænget kontrakten med flere spillere fra sidste sæsons hold

Af
Joachim Weichel

Brikkerne falder så småt på plads for Rungsted Seier Capital-organisationen, der netop har offentliggjort, at de henter den 22-årige målmand Thomas Lillie, som har været inde omkring A-landsholdet i de seneste sæsoner.

Han kommer til fra Frederikshavn White Hawks, hvor han har spillet de seneste to sæsoner. Begge år har han stået mere end 35 kampe, så det er en forholdsvis erfaren målmand, som har fået sit gennembrud i Metalligaen, der kommer ind.

Han skal formodentlig konkurrere med Sebastian Feuk, som dog endnu ikke har forlænget sin kontrakt. Til gengæld har direktør Thomas Friberg haft travlt med at forlænge med andre spillere.

Således har backerne Mathias Røndbjerg og Joachim Holten Møller sammen med angriberne Nikolaj Krag Christensen, Rasmus Andersson og Emil Oliver Christensen fået forlænget deres kontrakter.

Derudover sikrede Rungsted sig allerede papir på udlændingene Robin Bergman, Mattias Persson og Marcus Olsson for endnu en sæson tidligere på året.

Publiceret 28 May 2018 08:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV