Nu er det endeligt:

79ers basketherrer spiller ikke i ligaen i næste sæson

Støttegruppen nåede ikke mål med at skaffe kapital til holde holdet i øverste række

Efter de sidste tre-fire måneders turbulente tid hos Hørsholm 79ers med afværgelse af truende konkurs og en deklassering af herreholdet, ligger det nu endeligt fast, at næste sæsons basketliga bliver uden 79ers-mændene.

For heller ikke en ihærdigt arbejdende støttegruppe i klubben med at etablere det nødvendige økonomiske grundlag for at bevare holdet i Basketligaens nye Pro B-række, er lykkedes. Det meddeler Hørsholm 79ers i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag

 Trods de indsamlede midler er det ikke nok til den nødvendige økonomi, der vil gøre det muligt at drive et herrehold på et ansvarligt økonomisk og organisatorisk grundlag, oplyser klubben.

"Og selvom vi i løbet af foråret havde håbet anderledes, og givet os selv en frist til 1. juli til at skaffe den nødvendige økonomi, vil vi af hensyn til Basketligaen, spillere og partnere/sponsorer, allerede nu endegyldigt holde fast i beslutningen om ikke at have et herrehold i Basketligaen i næste sæson," lyder det fra direktør Peter Damm.

 

Ligaselskabet vil nu benytte næste sæson til at konsolidere sig økonomisk og styrke organisationen på bestyrelsesniveau, og det er Peter Damms håb, at det snart kan lade sig gøre at etablere det økonomiske og organisatoriske grundlag for igen at have et herrehold på højeste niveau.

Hørsholm 79ers-direktør Peter Damm håber, at ligaselskabet kan etablere økonomi og organisatorisk grundlag for igen at have et herrehold i Basketligaen.

Hørsholm 79ers-direktør Peter Damm håber, at ligaselskabet kan etablere økonomi og organisatorisk grundlag for igen at have et herrehold i Basketligaen.

FATKA: Opdelt basketklub

Hørsholm 79ers Basketball er opdelt i en forening og et ligaselskab, og det er vigtigt at understrege, at beslutningen om, at herrerne ikke spiller i Basketligaen, ingen direkte påvirkning har på klubbens arbejde og ambitionsniveau for dameligaholdet og ungdomsholdene, som fortsætter på samme høje niveau som i dag.

Publiceret 07 June 2018 15:45

SENESTE TV