Rungsted hyrer bodyguard til backlinjen

Den svenske kæmpe Simon Fredriksson er ny mand hos Rungsted Seier Capital

Af
Joachim Højer Weichel

Rungsted Seier Capitals backlinjes gennemsnitshøjde stiger, efter ishockeyklubben har skrevet kontrakt med den 25-årige svensker Simon Fredriksson, som rager 195 centimeter over jorden.

Desuden vejer han omkring 100 kilo, og derfor er det en fysisk stærk spiller, som den nye sportschef Morten Hagen har hevet op ad hatten.

På trods af sin unge alder har han spillet mere end 250 kampe i den næstbedste svenske række, Allsvenskan, for hold som Troja-Ljungby, AIK, Björklöven og Karlskrona.

Derfor har Rungsted også store forventninger til den svenske back, som skal spille mange minutter, hver gang holdet går på isen.

Simon Fredriksson kommer til at spille i nummer 55.

Publiceret 16 August 2018 10:00

SENESTE TV