Ivana Jovanovic kom ind fra bænken og lavede 13 point. Arkivfoto: Markus Kluge

Ivana Jovanovic kom ind fra bænken og lavede 13 point. Arkivfoto: Markus Kluge

Hørsholm overvandt udfordring

Hørsholm 79ers-damerne blev udfordret af BMS Herlev Wolfpack i onsdagens opgør, men til sidst vandt de for tredje gang i træk og bevarer deres status som ubesejret tophold

Af
Joachim Højer Weichel

I onsdagens topopgør i Basketligaen mellem Hørsholm 79ers og BMS Herlev Wolfpack var nordsjællændernes status som ubesejret tophold i fare i løbet af kampens første periode, hvor det unge oprykkermandkab fra Herlev viste sig flot frem for Hørsholm- og landsholdstræner Jesper Krone.

Efter de første 10 minutter stod det 23-22 til hjemmeholdet fra Hørsholm, men det var ikke nok for holdets træner, der var skuffet over sit holds reaktion og løsninger på Herlevs høje pres.

"Jesper råbte ganske meget af os i den pause. Der blev talt om individuelt forsvar og om at angribe aggressivt," fortalte Hørsholm amerikanske stjerne Layne Murphy, efter sejren var kommet i hus.

"Vi dækker slet ikke op fra starten. Cadeau til BMS, der har nogle af de bedste en-mod-en spillere, vi har mødt indtil nu, og det havde vi åbentlyst problemer med," vurderede Jesper Krone, der dog var tilfreds med, hvordan især de unge spillere i opgøret gjorde det.

Skideballen gjorde godt, for Hørsholm-mandskabet så sig ikke tilbage i kampens resterende tre perioder, hvilket resulterede i en komfortabel sejr på 88-70.

Hørsholm 79ers 88 BMS Herlev Wolfpack 70 (23-22, 30-12, 17-16, 18-20)

Meg Wilson 18, Gritt Ryder 14, Ivana Jovanovic 13, Layne Murphy 12, Maria Pedersen 9, Caroline Bornemann 6, Emilie Bornemann 5, Katrine Lassen 4, Emilie Bæk 4, Kristine Pedersen 3

Publiceret 09 November 2018 13:15

SENESTE TV