Mathias Røndbjerg var afsted med landsholdet i den forgangne uge. Arkivfoto: Jan Korsgaard

Mathias Røndbjerg var afsted med landsholdet i den forgangne uge. Arkivfoto: Jan Korsgaard

Udbygger forspring:

Rungsted-fortet holdt stand

Rungsted Seier Capital holdt nullet i tirsdagens 2-0-sejr på hjemmebane over Herning Blue Fox

Af
Joachim Højer Weichel

Tirsdag aften stod der igen Metalligaen på menuen efter en uges landskampspause, hvor aftenens ene kombatant, Rungsted Seier Capital, havde udlånt talenterne Mathias Røndbjerg og Nikolaj Krag Christensen til det danske A-landshold.

I Bitcoin Arena tog værterne imod hårdtprøvede Herning Blue Fox, der endnu ikke har ramt det høje niveau fra sidste sæsons grundspil, men det var ikke til at se i tirsdagens opgør.

Selvom hjemmeholdet kom foran efter 37 sekunder på en scoring af Nikolaj Rosenthal i powerplay, kunne kampen være endt anderledes end 2-0-sejren, som Rungsted løb afsted med, hvis gæsterne havde været mere effektive.

Men som så ofte før var heldet med topholdet, ligesom Rungsted-målmanden Thomas Lillie spillede en storkamp, hvor han ene mand neutralliserede ligaprofilen fra i fjor, Lasse Lassen.

Dermed udbygger nordsjællænderne forspringet til de nærmeste konkurrenter i toppen af Metalligaen, inden der venter en kamp mod Hvidovre på udebane tirsdag aften. Derefter vender kampkalenderen, og så står Rungsted igen over for Hvidovre, Herning og Frederikshavn White Hawks.

Match-facts

Rungsted Seier Capital 2 Herning Blue Fox 0 (1-0, 0-0, 1-0)

1-0: #15 Rosenthal (#55 Fredriksson, #57 Sarault)

2-0: #57 Sarault (#15 Rosenthal)

Publiceret 14 November 2018 11:15

SENESTE TV