Gritt Ryder har grebet taktstokken og leder det unge Hørsholm-hold. Arkivfoto: Markus Kluge

Gritt Ryder har grebet taktstokken og leder det unge Hørsholm-hold. Arkivfoto: Markus Kluge

Flyvende første periode sikrede Hørsholm sejren

Hørsholm 79ers-damerne kom flyvende fra start mod Værløse og grundlagde storsejr i første periode

Af
Joachim Højer Weichel

Hørsholm 79ers-damerne bevarer deres status som ubesejret tophold i Dameligaen efter søndagens storsejr på 57-84 mod Værløse, der blev grundlagt i kampens første periode, som Hørsholm vandt 17-30.

Hørsholm-træner Jesper Krone glædede sig i den sammenhæng over, at hans hold igen kom flyvende fra start, men mente til gengæld, at hans spillere skal blive bedre til at følge op på den gode start senere i kampene.

"Vi spiller en hæderlig kamp mod et hold, der spiller godt og har nogle dygtige spillere, som gør det svært for os i forsvaret. Det er lidt, ligesom da vi spillede i Åbyhøj, hvor vi kommer ud i første periode og virkelig maser på og spiller i højt tempo."

Værløses modsvar var af fysisk karakter, og det havde det unge Hørsholm-mandskab svært ved at håndtere. Ledt an af profilerne Gritt Ryder, Layne Murphy og Meg Wilson bevarede de heldigvis fatningen og kørte sikkert sejren i land.

Værløse BBK 54 Hørsholm 79ers 84 (17-30, 15-13, 10-19, 15-22)

Gritt Ryder 19, Layne Murphy 18, Meg Wilson 15, Maria F. Pedersen 7, Katrine H. Lassen 7, Ivana Jovanovic 6, Emilie Bæk 5, Marie-Louise Blyme 5, Sandra W. Hansen 2

Publiceret 26 November 2018 11:00

SENESTE TV