'Sats' giver alle gæster over 65 år gratis adgang til træning og hold i hele uge 11.

'Sats' giver alle gæster over 65 år gratis adgang til træning og hold i hele uge 11. Pressefoto

Seniorer kan træne gratis hos Sats i Hørsholm

Kom og mærk fitnessglæden i næste uge, lyder opfordringen til de 65+ borgere

Er du ældre end 65 år, og fysisk aktiv eller med ønske om at blive det? Så er det nu, du skal finde træningsskoene frem. Hos 'Sats dk' er flere end 8.000 medlemmer nemlig i den modne alderskategori, og de er nogle af centrets absolut mest aktive gæster.

Derfor giver din lokale 'Sats' nu alle interesserede i aldersgruppen 65+ mulighed for at mærke fitnessglæden helt gratis ved seniorugen 11.-17. marts. Ifølge Ældre Sagen skaber god fitnesstræning bedre livskvalitet for ældre og vil blive meget større fremover.

Det er ikke kun eksisterende medlemmer, der viser glæden for seniortræning. Der kommer også flere og flere ældre medlemmer til. Denne tendens skyldes ifølge Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, at flere ældre er blevet opmærksomme på, hvor vigtig træning er for deres helbred. Han træner selv i 'Sats' fem gange om ugen og har trænet fitness siden 1996.

”Jeg træner for at kunne blive på arbejdsmarkedet, selvom jeg er 73 år, og for at kunne vinde over mit barnebarn i fodbold. Jeg elsker at komme i centret om morgenen, og det holder lidelserne på afstand,” siger han.

gs

Publiceret 10 March 2019 07:00