Kronprinsen kickstarter sin træning til Royal Run ved at deltage i VM Cross 30. marts i Aarhus. Foto: Lars Møller

Kronprinsen kickstarter sin træning til Royal Run ved at deltage i VM Cross 30. marts i Aarhus. Foto: Lars Møller

Træn dig i form til Royal Run

Kokkedal Løbeklub tilbyder træning fra lørdag

Kokkedal Løbeklub indbyder alle interesserede til at deltage i et gratis 12 ugers træningsforløb til Royal Run. Løbet finder sted i København/Frederiksberg 2. pinsedag 10. juni. Her kan man vælge distancerne One mile (1,6 km) og 10 km.

Første træningsdag er lørdag 16. marts på bølgepladsen ved Egedalshallen Holmegårdsvej nr. 3 kl. 9.00. Der vil være træning onsdage kl.17.30 og lørdage kl. 9.00, i alt 24 gange, frem til og med 8. juni.

Der tilbydes træning fra 5-10 km på 12 uger. Der løbes i forskellige grupper, som tempomæssigt passer til hinanden. Ønsker man at gå Royal Run distancen er der gå-hold tirsdage kl. 10.00, også fra bølgepladsen.

Det er kronprinsen som inviterer alle danskere til at deltage i Royal Run og motivere danskere til at deltage i idrætsfællesskabet. Royal Run arrangeres af 'Bevæg dig for livet' – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund

Læs mere om Kokkedal Løbeklub på www.kokkedal-Loebeklub.dk eller på Facebook.

Publiceret 15 March 2019 08:00