Hørsholm 79ers' Ivana Jovanovic (nr. 13) scorede 21 points i Lemvig og blev sit holds topscorer.

Hørsholm 79ers' Ivana Jovanovic (nr. 13) scorede 21 points i Lemvig og blev sit holds topscorer. Foto: Michael Drost-Hansen (Ritzau/Scanpix)

Det kører også for basket-damerne:

Halvvejs og sikker på førsteplads

Hørsholm 79ers er nu klar til at tage medaljekampen fra toppen

Det er ikke kun byens ishockeydrenge, der i god tid har sikret sig avancement i kampen om årets medaljer. Med tre kampe tilbage ud af seks har Hørsholm 79ers sikret sig førstepladsen Dameligaens mellemspil. Det skete definitivt lørdag eftermiddag med en sejr på 78-67 (19-24, 22-12, 17-17, 20-14) ude over Lemvig.

Lemvig har gjort det godt i mellemspillet og pressede Hørsholm hele vejen til de sidste minutter. Og der var ros til jyderne fra Hørsholm-topscorer Ivana Jovanovic.

"Vi spillede ikke forsvar, som vi normalt gør, og så gjorde de det svært for os," sagde Hørsholms serber, der scorede 21 points.

Helt ind i fjerde periode truede Lemvig med at lave overraskelsen, da Natalee Fautel scorede en tre’er til 61-65 med syv minutter igen. Jovanovic scorede kort efter for Hørsholm og så var der pause i scoringen indtil der resterede fire minutter.

Lemvigs seks spillere var nu begyndt at se trætte ud og da Jovanovic først fik hul på bylden med et layup til 61-69, kom der fire scoringer i træk for gæsterne, hvilket definitivt afgjorde kampen, der endte 67-78 til Hørsholm.

Hørsholm har nu ti point i gruppen og kan ikke længere hentes, hvilket sikrer hjemmebanefordelen i både semifinaler og eventuelle finaler.

Publiceret 17 March 2019 10:45