Borgmester Morten Slotved og formand for Team Hørsholm overrakte det 14-årige tennistalent Johanne Svendsen en check på 25.500 kroner. Til sommer skal hun deltage i ungdoms-OL.

Borgmester Morten Slotved og formand for Team Hørsholm overrakte det 14-årige tennistalent Johanne Svendsen en check på 25.500 kroner. Til sommer skal hun deltage i ungdoms-OL. Foto: Morten Timm

Støttes af Team Hørsholm:

Johanne på vej til ungdoms-OL

Det unge tennistalent modtog 25.500 kroner af Team Hørsholm

Af
Morten Timm

Det var en meget glad 14-årig Johanne Svendsen, der mandag fik overrakt en check på 25.500 kroner af Team Hørsholms formand, borgmester Morten Slotved.

Pengene skal det unge tennistalent fra Hørsholm Rungsted Tennisklub bruge til forskellige forberedelsesturneringer op til hendes deltagelse til sommer i de unge Olympiske Lege, der afholdes i Baku i Aserbajdsjan.

"Jeg er stolt og beæret over, at de har tænkt på mig, og jeg skal nok gøre mit bedste," lød det med et stort smil fra Johanne Svendsen.

Kun to danske ungdomstennisspillere er udtaget til legene af Dansk Tennis Forbund.

Tennisspiller Johanne Svendsen fik lov til at bære borgmesterkæden af Hørsholms borgmester Morten Slotved efter checkoverrækkelsen.

Tennisspiller Johanne Svendsen fik lov til at bære borgmesterkæden af Hørsholms borgmester Morten Slotved efter checkoverrækkelsen. Foto: Morten Timm

Lang vej fra Vejle

Johanne bor og går i 8. klasse i Vejle, men har valgt at træne tennis 250 km væk i Hørsholm Rungsted Tennisklub, hvor hun opholder sig om fredagen plus i weekenden. Hun har valgt den lokale tennisklub, fordi hun synes, at den er seriøs og har gode eliteforhold.

Glæde i Hørsholm Rungsted Tennisklub over checken til klubbens unge talent Johanne Svendsen. Fra venstre klubchef Alexander K. Rejnhold, borgmester og formand Team Hørsholm Morten Slotved, Johanne Svendsen og tennisklubbens formand Finn Jensen.

Glæde i Hørsholm Rungsted Tennisklub over checken til klubbens unge talent Johanne Svendsen. Fra venstre klubchef Alexander K. Rejnhold, borgmester og formand Team Hørsholm Morten Slotved, Johanne Svendsen og tennisklubbens formand Finn Jensen. Foto: Morten Timm

Det bliver ti timers tennistræning om ugen plus fysisk træning for 14-årige Johanne, der naturligvis drømmer om en fremtid som professionel tennisspiller og engang at kunne erobre førstepladsen på verdensranglisten.

Hun har allerede spillet internationale turneringer, junior grand slam, og har flere gange været på det danske juniorlandshold.

Team Hørsholm uddeler årligt 1,3 millioner kroner til både eliten og bredden i Hørsholm.

Publiceret 17 April 2019 09:00