Fem hold fra KDY deltog i sejladserne i Holland i vanskeligt farvand.

Fem hold fra KDY deltog i sejladserne i Holland i vanskeligt farvand.

KDY-sejlere klar til ungdoms VM

KDY talenet klarede sig godt i vanskeligt holandsk farvand

Fem besætninger fra KDY’s talentcenter har været i Workum i Holland for at deltage i et af årets Eurocup stævner, og for den ene af besætningerne gjaldt det udtagelsen til Ungdoms VM til sommer i båden Nacra 15.

Mads Poder Witzke og Victor Ilic Ladefoged, som er medlem af KDY’s Talentcenter, endte som bedste danske båd på en 8. plads in 29er jollen, hvilket placerer dem på en delt anden plads på EuroCup ranglisten. EuroCup ranglisten er en samlet rangliste, over de 10 EuroCup stævner, der er over et år.

De deler denne anden plads med Jens-Christian Dehn-Toftehøj (KDY) og Mads Fuglbjerg (AS), som endte på en 12. plads til stævnet. Lige i hælene havde de Malthe Ebdrup (KDY) og Peter Joos (KDY) på en 13. plads. KDY havde både de tre bedst placerede danske både til stævnet, og alle disse både lå i top 15. Danmark var altså det land med flest både i top-15. På en 38. plads endte Silje Cerup-Simonsen og Esther Bojsen-Møller. Der var 52 både til start i 29’er feltet.

Udfordrende sejlforhold

Rebekka og William Johannesen stod til start i Nacra 15 feltet og her endte de på en 10. plads efter at have ført stævnet på første dagen.

Rebekka og William sejler til dagligt 29’er i KDY’s Talentcenter, men sejler også i Nacra 15’eren. Dette stævne var deres kvalifikationsstævne til Ungdoms VM og her lykkedes det dem at kvalificere sig i Nacra 15’eren.

Workum er kendt for de udfordrende sejlforhold grundet de specielle bølger. Dette skyldes, at der er ekstremt lavt i Ijsselmeer indsøen. På 29’er og Nacra banen, som lå ca. to km fra stranden, var der kun tre meter dybt. Bølgerne bliver meget stejle og optræder efter hinanden med meget kort interval.

-fred

Publiceret 17 June 2019 16:00